Mindre bureaukrati - men ikke for byggeriet
Af Liv Arnth Jørgensen
Regeringens mål om at gøre det lettere og mindre bureaukratisk at drive virksomhed i Danmark gav i 2016 byrdelettelser for 1,1 mia. kroner.
Det viser en ny redegørelse, der gør status på, hvad regelforenkling, fælles ikrafttrædelsesdatoer og byrdestop har betydet for erhvervslivet.
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at indsatsen for at forebygge overimplementering af regler fra EU, så de danske virksomheder står bedst muligt i konkurrencen, siden midten 2015 har bidraget væsentligt til at nedbringe overimplementering af EU-regler i Danmark. Desuden fremgår det, at regeringens to årlige ikrafttrædelsesdatoer betyder, at 82 procent af al erhvervsrettet regulering trådt i kraft enten 1. januar eller 1. juli i 2016, hvilket er markant højere end i sammenlignelige lande, der har indført samme ordning.
Læs også: Virksomhedsleder: Indrapportering kræver videregående uddannelse
Rammer ikke byggeriet
Redegørelsen peger dog også på, at byrdelettelser ikke kommer små og mellemstore virksomheder i byggeriet og industrien til gode - snarere tvært imod. De erhvervsøkonomiske byrder under Erhvervsministeriet er nemlig steget med mere end 600 mio. kroner i 2016, og det gælder især de byrder, som industri og byggeri oplever.
Til gengæld er der lettet erhvervsøkonomiske byrder for mere end 1,6 mia. kroner under Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket får regnestykket til at gå i plus, men som alene kommer landbruget til gavn.
Der skal en mere fokuseret indsats til, mener Lars Magnus Christensen, cheføkonom i Håndværksrådet.
- Vi er glade for regeringens ambitioner, men vi er samtidig bekymrede for, om udviklingen fortsætter med at øge byrder for enkelte brancher som byggeri og industri, siger han.
Trods skiftende regeringers ambitioner om at lette virksomhedernes administrative byrder for milliarder, viser Håndværksrådet egne undersøgelser, at flere virksomheder oplever stigende administrative byrder fremfor et fald.
