23948sdkhjf

Kort nyt

Anbefaler nyt dagpengesystem
På fremtidens arbejdsmarked vil mange have skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer, og det skal dagpengesystemet kunne favne. På den baggrund foreslår arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet, at det hidtidige skarpe skel mellem lønmodtagere og selvstændige ophæves.

Hovedelementet i den anbefalede dagpengemodel for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere er, at det ikke længere er personen, der defineres som selvstændig eller lønmodtager, men personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet. Dermed bliver det i højere grad muligt at anerkende, at en person kan have flere typer af beskæftigelse, og at det ikke stiller personen dårligere.

Pulje skal løfte elever
Alle unge skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen. Det er ikke tilfældet i dag, og det er et svigt, som der skal rettes op på.

Derfor præsenterer regeringen nu en ny skolepulje på 500 mio. kroner, der skal sikre en økonomisk gulerod til de 120 skoler på tværs af landet, der har mange fagligt svage elever.

Helt konkret får 120 skoler med mange fagligt svage elever en pose penge i millionklassen, hvis de formår at forbedre elevernes resultater mærkbart i dansk og matematik.

Ny markedsføringslov
Folketinget har i går med bredt flertal - VLAK-regeringen og S, DF, RV og SF - vedtaget en ny markedsføringslov, der skal sikre bedre rammer for forbrugerne og forbedre konkurrencevilkårene for virksomhederne.

Loven skal desuden skabe klarhed for forbrugere og virksomheder omkring deres rettigheder og pligter, når markedsføringen sker på internettet og de sociale medier, for eksempel Facebook, Twitter og via bloggere.

- Den nye lov er gjort mere overskuelig, og den understøtter gode og ensartede forbrugerforhold set i lyset af den teknologiske udvikling. Med den nye lov sikrer vi også, at virksomhederne bliver lettet for unødvendige byrder, og at Danmark er helt på linje med EU-reguleringen, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Rettelse - forkert navn

I Licitationen - Byggeriets Dagblad tirsdag 25. april 2017 havde vi en artikel på side 2 med en omtale af regnskabet fra Egil Rasmussen Århus A/S.

Artiklen indeholdt et interview med selskabets medindehaver og adm. direktør, Thomas Kring Nikolajsen. Blot havde vi givet ham efternavnet Larsen. Det er naturligvis en fejl. Vi beklager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094