23948sdkhjf

Vinduesgigant kan fejre et rekordkvartal

Og sender roser til Danmark.

Med et driftsresultat, der er nået 83 mio. kroner og et samlet salg, der er steget med 30 procent, har vindueskoncernen Inwido præsteret sit bedste førstekvartal af et år nogensinde.

Det skriver Inwido-koncernen i en meddelelse.

Inwidos administrerende direktør, Håkan Jeppsson, kommenterer første kvartal 2017:

På samme tid sidste år var driftsresultatet 37 mio. kroner, og ordrebeholdningen er nu 29 procent større, end den var på samme tid i 2016. 

- Samtidig skal vi huske, at første kvartal er vores mindste indtjeningssæson, og sidste år faldt påsken i første kvartal, hvilket påvirker sammenligningstallene lidt, skriver Håkan Jeppsson, adm. direktør i vindueskoncernen.

Inwido ser ser en positiv udvikling i forbrugertilliden på alle sine markeder, og det afspejles også i en fortsat stærk vækst på e-handel. En kvartalsmæssig stigning på 51 procent.

Danmark bliver fremhævet som det land, som udviklingen især har været stærk. Inwidos danske del præsterede i kvartalet en organisk vækst på 21 procent.

- Vi fortsætter med at arbejde for vores vision - at forbedre livet i hjemmene - mens det har vores høje prioritet at sikre en stærk indtjeningsvækst, der er baseret på øget salg og løbende forbedret effektivitet. Den stærke start på året får os til at forblive optimister for resten af 2017, skriver Håkan Jeppsson i selskabsmeddelelsen.

I Danmark har Inwido aktiviteter som  KPK Døre & Vinduer i Nykøbing Mors, Outline Vinduer i Farsø, Frovin Vinduer & Døre samt vinduesbrandet Art Andersen CPH.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094