23948sdkhjf

Tre team skal udvikle Hedeland Naturpark

Ny udviklingsplan skal for alvor bringe Hedeland på landkortet

Onsdag blev det offentliggjort, at tre team anført af henholdsvis Møller & Grønborg, Rubow og SLA har vundet parallelopdraget om udviklingen af fremtidens Hedeland Naturpark i Høje-Taastrup Kommune.

Hedeland Naturpark ligger i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner og dækker et areal på cirka 1.000 hektar. Hedeland er et tidligere råstofområde, hvor der stedvist fortsat udvindes grus. Området er gennem de sidste 40 år blevet udviklet til et rekreativt naturområde, som nu skal videreudvikles i samarbejde med blandt andre Realdania.

- Det er glædeligt, at parallelopdraget er afsluttet med tre så stærke og visionære forslag til udviklingen af Hedeland Naturpark. Vi glæder os til at få arbejdstøjet på og skabe en udviklingsplan, der kan sætte Hedeland på landkortet, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler i en pressemeddelelse.

SLA står stærkest
Dommerkomiteen vurderer, at forslaget fra Team SLA er det stærkeste udgangspunkt for den kommende udviklingsplan.

Forslaget indebærer blandt andet en bearbejdning af landskabet med dybe dale, bjerge, ødemark og en central rute kaldet Horndrageren, opkaldt efter en sjælden orkidéblomst, som vokser i Hedeland.

Team Rubow har et særligt øje for brugere og forretningskoncepter og foreslår blandt andet overnatningshytter i en særlig arkitektonisk udformning, mens Team Møller & Grønborg kaster et nyt blik på, hvordan foreninger kan bidrage til landskabsudviklingen.

- Det var tre rigtig gode og forskellige forslag, som med fordel kan kombineres. Særligt de forretningsmæssige potentialer og formidlingen af Hedeland, er interessant at kigge på. Nu glæder jeg mig over denne milepæl og ser frem til arbejdet med en udviklingsplan, der skal bringe Hedeland Naturpark på landkortet, siger Greves borgmester Pernille Beckmann.

Der skal nu udarbejdes en udviklingsplan for Hedeland Naturpark, som forventes at blive vedtaget af de tre byråd i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup senere på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173