23948sdkhjf

Rambøll vinder klimaprojekt i New York

Rambøll skal udvikle en række pilotprojekter for bystyret i New York inden for klimatilpasning

Rådgivervirksomheden Rambøll er blevet ansat af styret i New York til at udvikle en række pilotprojekter, der skal vise, hvordan et område i bydelen Queens kan blive bedre sikret mod oversvømmelser fra skybrud og og stormfloder.

Rambøll såede frøet til pilotprojekterne sidste år. I 2016 udarbejdede den danske rådgivningsvirksomhed en klimatilpasningsrapport for bystyret med forslag til, hvordan byen kan øge beskyttelsesniveauet imod oversvømmelser.

Pilotprojekterne var et af forslagene, og bystyret følger nu denne anvisning og har ansat Rambøll til opgaven.

Fortsat mest klimaaktivitet i Danmark 
Rambøll har altså været en del af fase et og to i klimatilpasningsprojektet, og projektdirektør Christian Nyerup Nielsen håber, at rådgiveren også kan komme i betragtning, når New York i sidste ende sætter bevillinger af til konkrete anlægsprojekter inden for klimatilpasning.

- Vi håber og forventer, at pilotprojekterne udvikler sig til mere. Og når den tid kommer, tror vi på, at vi har en god mulighed for at blive rådgiver på dem, siger han.

Rambøll oplever stor interesse for klimatilpasningsprojekter rundt om i verden. Virksomheden har i øjeblikket opgaver i Australien, Singapore og USA ud over det nordiske marked. Men hjemmemarkedet er dog stadigvæk det største på klimatilpasningsområdet.

- De internationale projekter tager meget af opmærksomheden, men Danmark er stadig vores største marked. Også uden for København i byer som Sønderborg, Odense og Roskilde bliver der vist stor interesse for at sikre byerne mod oversvømmelse, siger Christian Nyerup Nielsen.

Inddrager beboere
I udformningen af pilotprojekterne har Rambøll zoomet ind på et særligt område i den sydøstlige del af Queens, hvor der gennem de senere år har været større problemer med oversvømmelser og kapaciteten i kloakkerne end i resten af byen.

Der vil især være fokus på, hvordan man kan skabe innovative og kosteffektive løsninger ved at inddrage beboere og andre interessenter som eksempelvis skoler og almene boligforeninger, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109