Minister sikrer millioner til bedre kontrol med omstridt tilskud

Efter en række sager med fejl i afsætter regeringen nu over 100 mio. kroner til øget kontrol af Energispareordningen. Tekniq håber på gennemgribende ændring

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) styrker nu kontrollen af energispareindsatsen med 30 mio. kroner årligt.

Det sker for at stramme op på de seneste års fejl og sjusk med energispareindsatsen. Frem mod 2021 vil der således blive tilført 115 mio. kroner til området. Pengene går til op til 20 nye ansatte i Energistyrelsen og Energitilsynet, der skal foretage stikprøvekontroller og gennemgå bilag for at komme problemerne til livs.

Årlige kontroller har vist fejl i hver tredje sag i energispareindsatsen, hvor forbrugere og virksomheder kan få tilskud til for eksempel nye vinduer, isolering og termostater. En ordning som hvert år koster de danske forbrugere op mod 1,5 mia. kroner over energiregningen.

Derfor smækkede ministeren i første omgang kassen i for hulmursisolering frem til juni.

- Regeringen står på forbrugernes side i denne sag, og vi vil ikke acceptere, at der er så omfattende sjusk og fejl i en ordning, der hvert år koster danskerne 1,5 mia. kroner over energiregningen. Derfor har regeringen løbende strammet op. Det er et fælles ansvar mellem energibranchen og myndighederne at få rettet op på situationen, siger Lars Chr. Lilleholt.

Her strammer regeringen kontrollen

Kontrollen med energispareindsatsen skærpes på fire områder:
- Tilsyn med om der er overensstemmelse mellem indberettede energibesparelser og de faktiske energibesparelser.
- Tilsyn med omkostninger, herunder om beløbene i de regnskaber, der opgør omkostningerne forbundet med at udføre energibesparelserne, er korrekte.
- Tilsyn med omkostningseffektivitet, herunder analyser af de selskaber, som bruger flest penge på at lave energibesparelser.
- Tilsyn med markedsmæssighed, herunder om aftaler under indsatsen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Grønnere fremtid
Hos brancheorganisationen Tekniq er der tilfredshed med, at kontrollen med energispareindsatsen nu styrkes. Men samtidig opfordrer man til fortsat at arbejde på en gennemgribende ændring af energispareordningen.

- Vi har længe gjort opmærksom på, at det underminerer hele den danske energispareindsats, når der kan rejses tvivl om den Energispareordning, som er motoren i indsatsen. Derfor er det også meget positivt, at energi-, forsynings- og klimaministeren nu har taget det første store skridt for at sikre, at de penge, vi alle betaler til at sikre en grønnere fremtid, også bruges bedst muligt, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq og fortsætter:

- Vi har set alt for mange eksempler på lemfældig omgang med støttekronerne. Noget, der i høj grad har været muligt, fordi risikoen for at blive opdaget har været nærmest forsvindende lille, siger han.

Mere markedsorienteret
Niels Jørgen Hansen understreger dog samtidig, at der også er brug for at kigge nærmere på hele Energispareordningens sammensætning.

- Der er behov for, at vi gør ordningen langt mere markedsorienteret og gennemskuelig, så energibesparelser købes der, hvor det er billigst. Kun på den måde kan vi sikre, at vi får størst og flest mulige energibesparelser for pengene, siger han.

Der afsættes i alt 115 mio. kroner fra 2017-2021 fordelt på 20 mio. kroner til tilsyn i 2017, som optrappes til i alt 30 mio. kroner i hvert af årene 2018-2021.

Regeringen lægger op til, at tilsynsopgaverne deles mellem Energistyrelsen og Energitilsynet. Udgifterne til kontrolindsatsen skal finansieres inden for energispareaftalens økonomiske rammer.

Energispareindsatsen

Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål. Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.
Energisparemålet er gradvist steget gennem årene frem til 2015. Den seneste energispareaftale er fra 2016, hvor selskaberne har forpligtiget sig til at spare 10,1 PJ, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.
Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kroner årligt.
Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan for eksempel være udskiftninger af vinduer, isolering af hulmur og varmerør og skift af radiatorventiler.
Der vil i perioden 2017-2021 blive brugt i alt ca. 144 mio. kroner på myndighedskontrol med energispareindsatsen, hvoraf ca. 115 mio. kroner er en styrkelse af den eksisterende indsats.
Energistyrelsen har d. 7. april sendt en bekendtgørelse i høring som giver myndighederne bemyndigelse til at føre et styrket tilsyn med energispareindsatsen. Der er frist for høringssvar d. 5. maj, og det forventes, at bekendtgørelsen kan træde i kraft i slutningen af maj 2017, hvorefter Energistyrelsen og Energitilsynet kan begynde arbejdet med et styrket tilsyn.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet