23948sdkhjf

Kommune flytter klasseværelset ud på byggepladsen

Nyt projekt skal lære skolebørn i Høje-Taastrup Kommune om karrieremuligheder inden for bygge- og anlægsbranchen.

Fra begyndelsen af næste skoleår kan folkeskolebørn fra 4. til 7. klasse i Høje-Taastrup Kommune bytte bøger og tavleundervisning ud med sikkerhedshjelme og byggepladser, når de inviteres indenfor i byggeriet af kommunens nye bydel; NærHeden.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Initiativet kaldes ByggeBoxen og er en del af et projekt, som skal introducere børnene for de karrieremuligheder, der findes inden for bygge- og anlægsbranchen.

Projektet er udviklet af Dansk Byggeri med støtte fra Region Hovedstaden.

Derudover har Nyt Hospital, Ny Psykiatri Bispebjerg, Københavns Kommune, Høje-Taastrup Kommune og NærHeden valgt at engagere sig som projektpartnere.

- Med ByggeBoxen slår vi et slag for, at erhvervsfagene skal tages mere alvorligt i skolesystemet. Vi er mindst lige så afhængige af tømrere og elektrikere, som vi er af antropologer og læger. Og det skal vores folkeskole gerne afspejle, siger Kurt Scheelsbeck, byrådsmedlem og formand for Institutions- og Skolerådet i Høje-Taastrup Kommune.

Sidste år valgte kun 18,4 procent af landets afgangselever en erhvervsuddannelse. Den politiske ambition er, at 30 procent af de unge skal vælge erhvervsskolerne i 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141