DAGENS LEDER: Børsnotering er ofte kun for de få
Af Christian Brahe-Pedersen
Vækstfonden har store ambitioner i forhold til at skabe liv på den danske fondsbørs.
Langt flere af de små og mellemstore virksomheder herhjemme skal nemlig skaffe ekstern kapital ved at gå efter en børsnotering og dermed få bedre vækstmuligheder.
Det er uden tvivl en god ambition på dansk erhvervslivs vegne, som Vækstfonden har. Men det er nok spørgsmålet, hvor mange af virksomhederne inden for bygge- og anlægsbranchen, der vil finde det attraktivt. I forvejen er det kun et par håndfulde bygge- og anlægsrelaterede virksomheder som Aarsleff, Arkil og Rockwool, der er noteret på Københavns Fondsbørs, mens MT Højgaard kun er det indirekte qua sine to ejere.
En børsnotering stiller store krav til virksomhedens organisation, ligesom virksomheden selvfølgelig også skal være af en vis størrelse for at være attraktiv for investorerne.
Samtidig er en stor del af bygge- og anlægsvirksomhederne familieejet, og en børsnotering betyder jo, at man lukker andre end familien ind i ejerkredsen og dermed afgiver noget af kontrollen med virksomheden. Det vil ikke være attraktivt alle steder.
Når det er sagt, bør en børsnotering da ikke udelukkes, når de fremtidige stategiplaner skal lægges. For har man ambitioner om store vækstrater, kræver det kapital fra investorer, og så er fondsbørsen da en mulighed.
Men med bygge- og anlægsbranchens virksomhedsstruktur er det nok begrænset, hvor mange der vælger at gå den vej.
