23948sdkhjf

HHM vokser med 30 procent – og fordobler på bundlinjen

HHM har på få år øget både omsætning og resultat før skat betydeligt.

Efter et 2016 med høj aktivitet inden for boligbyggeri har entreprenørvirksomheden sat ny omsætningsrekord. Samtidig er det lykkedes at fordoble resultatet før skat.

Ifølge administrerende direktør Svend Pedersen er det både store boligprojekter og enfamilieshuse, der bidrager til væksten.

HHM har således i 2016 leveret et rekordhøjt antal individuelle huse og samtidig haft flere totalentrepriser i nye københavnske byområder som Carlsberg Byen, Irmabyen og Bellarækkerne.

Et af de mest markante projekter i 2016 var Frihavns Tårnet – den ombyggede silo i Københavns Nordhavn, som er forvandlet til boligbebyggelse med 76 lejligheder.

- Den gamle kornsilo i Nordhavnen har været en virkelig spændende opgave med mange særegne detaljer: Rå betonvægge, høje søjler og alle steder mindst tre meters loftshøjde, fortæller Svend Pedersen i en pressemeddelelse.

For 2017 har HHM en ordrebeholdning på et tilfredsstillende niveau, og i løbet af året afleveres flere spændende byggerier; herunder Orangerihaven og Espehaven med henholdsvis 21 seniorboliger og 40 rækkehuse i IrmaByen.

Derudover afleverer vi 122 tre-plans-rækkehuse i Bellarækkerne fordelt på etaper over det næste års tid. Det er en totalentreprise for BC Hospitality Group. For Rudersdal Kommune skal vi til sommer overdrage Botilbud Ebberød etape 1, der er en hovedentreprise med almene plejeboliger, og så er der en totalentreprise for PFA Pension inde på Hellerupvej, hvor vi ombygger en eksisterende kontorejendom til 35 lejligheder, der også skal stå klar i 2017, oplyser Svend Pedersen.

 

HHM A/S
t. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 689.995  530.144
Bruttofortjeneste  85.385  66.313
Resultat før skat  31.471  15.576
Årets resultat  25.446  12.552
Balancesum  210.262  164.526
Egenkapital  66.669  48.223
Antal ansatte    
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2016.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109