23948sdkhjf

Arkitekt Mads Bjørn Hansen: Carlsbergstemningen har bidt sig fast

Praksis Arkitekter skal tegner flere boliger i hovedstadens udviklingsområde Carlsberg Byen

I løbet af de næste ti år bliver den historiske bryggerigrund Carlsberg - centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg - forvandlet til et nyt bykvarter.

Nu begynder et nyt kapitel, da teamet til det næste boligbyggeri i den nordlige ende af Carlsberg Byen er sammensat.

Det er den prisvindende tegnestue Praksis Arkitekter, der har tegnet de nye boliger og med på holdet er desuden HHM som totalentreprenør, Alectia som ingeniører og 1:1 Landsskabsarkitekter.

- Vi er stolte af at kunne tegne videre på den enestående arkitektoniske historie grundlagt af bryggeren. Carlsbergs stemning har virkelig bidt sig fast på tegnestuen i Troense, siger tegnestuens indehaver Mads Bjørn Hansen siger om de kommende boliger

En konstruktiv tilgang
Byggeriet består af en boligkarré på i alt 53 lejligheder og 3 rækkehuse. I alt er det ca. 5.800 kvm og 1.000 kvm kælder til depot, teknik og cykelparkering.

Adm. direktør i Carlsberg Byen Jens Nyhus kalder boligerne "attraktive og kvalitetssikre", og siger i en pressemeddelelse om det nye hold:

- De fire parter har ved tidligere byggerier i Carlsberg Byen hver især imponeret med deres kreativitet og konstruktive tilgang, og som team har de vist et forbilledligt samarbejde. De forstår til fulde Carlsberg Byens særlige samarbejdsmodel, og vi er derfor meget tilfredse med udsigten til, at dette hold endnu engang skal bygge boliger.

Kendt for forskerboliger
Praksis Arkitekter, som for nylig vandt arkitekturprisen Store Arne for Forskerboligerne i Carlsberg Byen, har ligeledes tegnet flere boligejendomme i Københavns nye bykvarter.

Carlsberg Byen kommer med årene til at bestå af moderne arkitektur, der skal spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger.

København får dermed ifølge Carlsberg Byens ledelse et helt enestående byrum med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om 3.100 boliger i forskellige størrelser og prisklasser samt butikker, cafe-er, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.

Boligerne vil blive fordelt over hele den nye bydel - både i et mere klassisk boligkvarter tæt ved Frederiksberg og den eksisterende Humleby, samt i et blandet byområde, der blandt andet vil rumme ni tårnhuse på mellem 50-120 meter.
kargaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238