23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Et udvalg hjælper jo ikke på statistikken

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Ulykker på landets byggepladser har alle dage været et onde, som bygge- og anlægsbranchen har døjet med. Udviklingen har heldigvis vist, at både virksomheder og ansatte har taget sikkerhedsproblematikken alvorligt og gjort det langt mere sikkert at arbejde i branchen.

Men derfor kan ulykker ikke undgås i takt med, at aktiviteten stiger, og virksomhederne ansætter flere. Fra 2011 til 2016 er antallet af arbejdsulykker i byggeriet desværre også steget fra 4.539 til 5.117 ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Nu viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø så, at andelen af beskæftigede herhjemme, der er fysisk eller psykisk overbelastede, er steget. Derfor nedsætter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats. Men vil det hjælpe på de negative statistikker?

Hvem der er eksperter er selvfølgelig en bred definition. Men at en flok eksperter nu skal komme med forslag til en forbedret indsats, kan tolkes som om, at regeringen ikke ved, hvilket ben den skal stå på i forebyggelseskampen.

Regeringen bør i stedet inddrage arbejdsmarkedets parter, der vel må være de nærmeste til at vide, hvad der er op og ned i kampen for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Med et ekspertudvalg er faren, at det blot vil udmønte sig i endnu en rapport, der kan samle støv, frem for at bruge den erfaring og ekspertise, som allerede er derude.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158