Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, mener, at det reelle behov for byggeri af nye boliger i landets fire største byer nærmere er 17.000 om året i stedet for de 8.200, som de fire byer samlet planlægger. Pressefoto

Af Kim Basse Larsen 2. april 2017 21:30

København, Aarhus, Aalborg og Odense vil bygge 82.000 nye boliger over de næste 10 år.

Alene i hovedstaden er der 44 nye højhuse er på vej, som enten er over 40 meters højde eller som opfattes som høje i forhold til omgivelserne. Men spørger man Boligøkonomisk Videncenter, så svarer 82.000 nye boliger på 10 slet ikke til det behov, som reelt er på markedet.

- 82.000 på 10 år det er kun lidt over 8.000 om året, og det er ikke nok, fordi der er et voksende boligbehov. Det er blandt andet fremkaldt af, at befolkningstallet stiger, urbaniseringen og af, at vi bliver flere singler. Men det er meget godt, at man har nogle tal på, hvad man vil bygge, siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter og fortsætter:

- Det har været en meget usikker tid, vi har været igennem, med en eksplosion i boligpriserne for 10 år siden og total sammenbrud frem til 2011, og så en voldsom genkomst specielt i København og i Aarhus primært på ejerlejligheder. Det er lidt af en rutsjebane, og jeg tror, at mange kommuner har lært af den usikkerhed og er en lille smule tilbageholdne med at lave planer.

Afviser for lav byggeaktivitet
I Aarhus skal boligmassen i gennemsnit stige med 2.000 boliger om året. Ifølge Niels-Peter Mohr, der er kommuneplanchef i Aarhus var der en befolkningstilvækst på 5.000 indbyggere i Danmarks næststørste by sidste år. Ifølge Bolius Boligejernes Videncenter svarer befolkningstilvæksten til 1,2 procent, mens den i København er på 1,9 procent og henholdsvis 1,5 og 0,8 i Aalborg og Odense.

Men selvom Boligøkonomisk Videncenter men, der bør bygges meget mere, så afviser kommuneplanchefen i Aarhus, Niels-Peter Mohr, at man sigter for lavt med 2.000 boliger om året.

- Vi sætter ikke barren for lavt, men undgår at sætte den for højt. Befolkningstilvækst er ikke et mål i sig selv, men det er til gengæld jobskabelse. Det er vores reelle mål, og boligerne er afledte effekter deraf, siger han.

Læs også:
Storbyers boligbyggerier er utilstrækkelige
Ny kommuneplan giver høj vækstakse

Behov 17.000 nye boliger årligt
1982 forudsagde Danmarks Statistik, at den danske befolkning ville falde med lidt over 257.300 personer frem mod 2016. Men i virkeligheden er der sket det modsatte: Befolkningstallet er steget med 588.000 personer fra 1982. Danmarks Statistik ramte altså forkert med 845.400 danskere.

Blandt andet derfor mener Curt Liliegreen i Boligøkonomisk Videncenter, at hvis ikke der bygges, kan det medføre faldende boligstandard og såkaldt over-crowding med færre kvadratmeter beboelse pr indbygger.

- Hvis vi bygger mindre, så vil vi faktisk begynde at se, det vi kalder over crowding. Det vil sige at vi bliver for mange mennesker i boligerne i forhold til antal af værelser. Det er en meget realistisk situation. Det er den situation, som Sverige befinder sig i lige netop nu, fordi man ikke har fået gang i nybyggeriet. Der er der over-crowding og folk har meget dårlige opvækstvilkår. Det skulle vi nødigt ende i i Danmark, siger han og fortsætter:

- Vi har beregnet ud fra demografien, og hvis vi tager højde for nedslidning af boliger, så skal vi op omkring 17.000 boliger om året for at kunne opretholde den nuværende boligstandard. Det er altså bare for at kunne opretholde den standard, som Danmark har kæmpet sig op på igennem de seneste 100 år.