Om 10 år er vi godt på vej...
Mere end 30 procent af alt affald i Danmark stammer fra byggebranchen, som også er dygtig til at genanvende. Selvom næsten 90 procent af affaldet i byggeriet bliver sorteret og genanvendt, er 30 procent af alt affald i Danmark en voldsomt stor andel, og det kalder på, at branchen formulerer ambitioner om at gøre det endnu bedre.
Når vi i dag genanvender, handler det for eksempel om at bruge gammel gips i nye plader, bruge aluminiums-rammerne igen til nye vinduer og lægge mørtel mellem gamle mursten til nye facader. Det lyder jo fornuftigt, men der er også en høj grad af mindre cirkulære former for genanvendelse. Potentialet for at gøre det bedre er derfor stort, og de højere ambitioner er det brændstof, der skal drive udviklingen fremad over for eksempel en 10-årig periode. Lad os derfor opridse ambitionerne:
Om 10 år...
er bæredygtigt byggeri inde under huden på branchens udøvere og produktudviklere. Der bliver brugt bæredygtige materialer af høj kvalitet, og genanvendelsen vil være baseret på veldokumenterede miljøvurderinger, og affaldsmængden er reduceret markant
er kompetenceniveauet hævet over en bred kam - fra bygherre over rådgivere til håndværkere. Bæredygtighed er en integreret del af både uddannelser og praksis, og det er tænkt ind i byggeriet på samme måde som energieffektivitet allerede er det i dag
er vi blevet verdensmestre i at sortere affald fra renovering og nedrivning, så affaldet kan forædles, kontrolleres, og egenskaberne kan dokumenteres. Og ansvarsfordelingen skal være klar, så det ikke længere er risikobetinget at genanvende
er der opstået et effektivt marked for distribuering af de forædlede og kvalitetsmærkede genbrugte materialer. Genbrugsmaterialerne sælges, købes og anvendes på lige vilkår og i konkurrence med nye materialer
er miljøvaredeklarationer indarbejdet og anvendes for hovedparten af alle byggematerialer, så det er muligt at foretage effektive omkostningsvurderinger og levetidsberegninger, når der bygges nyt eller renoveres
Hvordan kommer vi dertil?
Digitalisering er uomgængelig. Når der bygges nyt, skal der være digitale materialepas, som skal opdateres løbende ved drift og vedligehold, så man ved præcist, hvilke byggematerialer en bygning indeholder. På den måde er informationsniveauet langt højere ved renovering eller nedrivning, og man ved præcist, hvad der er af muligheder for genanvendelse.
I de eksisterende bygninger er der brug for en digitaliseret kortlægning af potentielle "råstoffer", og al den viden kan indgå i en national råstofstrategi, så man både ser på jomfruelige råstoffer og brugte råstoffer, der kan bruges igen. Den digitale registrering skal også ske på genbrugspladserne, hvor man afleverer mindre mængder byggeaffald. Disse materialer skal også ind i kredsløbet.
Vi har dermed data, som vil kunne deles med materialeproducenter, byggemarkeder eller entreprenører, som ønsker at købe det. Den digitale vej til cirkulært byggeri skal altså bidrage til at gøre de genanvendte byggematerialer tilgængelige på et effektivt digitalt marked.
For byggebranchen i bredeste forstand vil det betyde, at vi skal omfavne en digital omstilling.
Det vil være en "disruption" af den måde, vi arbejder på i dag. Og det positive er her, at byggebranchen faktisk er klar til det og allerede i fuld gang. Men skal det blive effektivt i storskala og produktivt, er der brug for en fælles, offentlig digital infrastruktur.
Digitalisering står dog ikke alene. Mindst ligeså vigtigt er udviklingen af nye forretningsmodeller. Det store og ubesvarede spørgsmål er nemlig, om der kan tjenes tilstrækkeligt med penge på håndtering, forædling, kvalitetssikring og effektiv distribution af genanvendte byggematerialer, så der kan skabes et både stort og effektivt marked.
Artiklen er en del af temaet Debat.
