23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Anlægsbranchen på vej mod afgrunden

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det bliver sværere og sværere at være pessimist i byggebranchen. Aktivitetsniveauet er tilbage på et niveau, som Dansk Byggeri betegner som normalt - altså en balance mellem yderpunkterne "ingen aktivitet" og "overophedning". Og det er jo ikke så ringe endda.

Normal-situationen dækker imidlertid over forskellige forskydninger i branchen.

Mest markant er hullet i anlægsbranchens aktivitetsniveau. Det er blevet dybere og sortere også selvom der er udsigt til en smule fremgang i 2018.

Det kan undre, at aktivitetsudsvingene i netop anlægssektoren er så voldsomme. Det er det offentlige som er den helt store kunde og som derfor burde kunne styre aktivitetsniveauet lige så sikkert som den ansvarsfulde bogholder sørger for at få faktureret til tiden.

Der er ikke noget nyt i, at anlægsbranchens aktivitet går op og ned som et skib i stormvejr. Det offentlige har altid haft svært ved at få fordelt og koordineret opgaverne jævnt over årene - mest fordi det er politikerne, som sidder og trykker på go-stop-go knappen. Politisk vægelsind og fordelingspolitiske kampe om ressourcerne passer dårligt ind i det planlægnings univers som er nødvendigt for at gennemføre store anlægsprojekter.

Pilen peger derfor endnu en gang på politikerne og den træghed, der ligger i beslutningsprocessen og som truer med at trække tæppet væk under en hel branche.

Politikere bør komme ind i kampen og få sat gang i en række anlægsprojekter i stedet for at sætte dem på standby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079