23948sdkhjf

EU har samhandel på dagsordenen

Det er vigtigt i en verden, hvor der lige nu er protektionistiske tendenser, mener flere brancheorganisationer

På sidste uges topmøde i Bruxelles gik de europæiske stats- og regeringschefer op mod de tiltagende protektionistiske tendenser med et budskab om, at åben og fri samhandel er fundamental for europæisk velstand og beskæftigelse.

Dermed sender EU’s ledere ifølge Dansk Industri et stærkt signal til de europæiske lande og resten af verden om, at EU står fast på en åben handelspolitik.

- Danmark er en eksportnation, der nyder godt af de handelsmuligheder, som globaliseringen giver. For eksempel har vi store interesser i en frihandelsaftale med Japan, der kan få eksporten fra Danmark til Japan til at vokse med 70 procent, siger Thomas Bustrup, direktør i DI.

Afhængig af samhandel
Stats- og regeringscheferne diskuterede også, hvordan EU’s indre marked kan forbedres, så det medvirker til at gøre EU’s økonomi stærkere - for eksempel gennem tættere samarbejde om energipolitikken.

Ved at drøfte samhandel som et vigtigt emne, sender EU-lederne et vigtigt signal, mener Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeris Internationale afdeling.

- Over halvdelen af det danske BNP kommer på baggrund af eksport og vi er derfor som land afhængig af samhandel med andre lande. Handelsmure kan gøre det svært at eksportere. Derfor kan man godt være bekymret for de udmeldinger, der kommer fra USA, hvor præsident Trump vil arbejde for amerikanske arbejdspladser til amerikanerne. Samtidig er frihandelsaftalen TTIP kuldsejlet, så der er grund til bekymring, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172