23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Red de små firmaer i Udkantsdanmark

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Det er ikke overraskende, at antallet af ledige falder i takt med, at aktivitetsniveauet stiger på byggepladserne. Det bør heller ikke overraske, at der især er mangel på kvalificeret, faglært arbejdskraft. Virksomhederne leder med lys og lygte efter medarbejdere og må så at sige "skrabe bunden" for at få arbejdskraft.

Det er til gengæld overraskende, at Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, i en kommentar til de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik er lige ved at bruge det forbudte ord "flaskehalsproblemer".

Han siger ikke det politisk følsomme ord, men erkender, at der er begyndende vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft især for de mindre virksomheder i provinsen.

Nu vælger Bo Sandberg også nok bevidst at bruge ordet provinsen fremfor Udkantsdanmark. Men uanset hvad, så står det tindrende klart, at der er problemer i Udkantsdanmark. Og de problemer ramler sammen med, at hovedparten af bygge- og anlægssektorens aktivitet foregår i de store byer.

Problemerne med at hente folk til Udkantsdanmark skyldes dels den generelle mangel på arbejdskraft, men i høj grad også, at de kvalificerede folk netop søger til de større byer, hvor lønnen ofte er højere.

Hvis de mindre virksomheder i Udkantsdanmark skal overleve, så må politikerne til lommerne og sørge for, at nogle af statens og kommunernes investeringer også når helt derud, hvor kragerne vender.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095