23948sdkhjf

Tidligere topscorer har genfundet formen

Tidligere landsholdsangriber har rejst sig efter sin konkurs. Røde Romario udstykker nu grunde, og de første er skudt afsted

Røde Romario med det borgerlige navn Erik Bo Andersen har rejst fra sin konkurs. Fodboldspilleren, der bombede fodboldklubben AaB til sit første danske mesterskab nogensinde i 1995, blev erklæret konkurs i 2013 med sine to selskaber EBA Invest og Dronningborg Byggefirma. Nu har han gjort comeback med udstykning af byggegrunde til rækkehuse.

- Det gjorde rigtig, rigtig ondt da, konkursen ramte. Vi havde bygget ni gårdhavehuse, hvor kun det ene blev solgt, og det blev tungen på vægtskålen. Jeg sov ikke selv i to måneder op til konkursen, og da papirerne endelig blev underskrevet, brød min kone, som havde været stærk for mig i al tiden op til, sammen, siger AaBs tidligere guldfugl og indehaver af EB Holding ApS, Erik Bo Andersen og fortsætter:

- Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og sagde, at vi har hinanden, og det er det, der betyder noget. Siden har det været en lang sej kamp for at rejse kapital til at starte forfra. Nu har vi byggemodnet 26 grunde, og boligforeningen Lejerbo har købt ni af grundene. Derudover har vi udstykket 36 rækkehuse, som starter op til sommer, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Erik Bo Andersen

Spillede i sin aktive karriere for AaB, Glasgow Rangers, Vejle Boldklub, OB, MSV Duisburg og Odd Grenland
Spillede som aktiv 200 kampe på klubplan og scorede 80 mål
Var den første, der scorede et udebanemål for et dansk hold i Champions League
Nåede 6 A-landskampe, men scorede ingen mål i landsholdstrøjen
Gik i 2013 konkurs med sine byggeselskaber EBA Invest og Dronningborg Byggefirma
Er i dag er træner for Dronningborg Boldklub i Randers

Ingen hjælp at være kendt
Årets resultat for Erik Bo Andersen nystartede virksomhed EB Holding ApS lød på 219.645 kroner i 2016. Selvom det langt fra er i nærheden af, hvad professionelle fodboldspillere normalt tjener, så har hans baggrunden som topangriber alligevel givet ham den ballast, han mener, det er nødvendigt at have for at kunne fører virksomheden til den samme succes, som han også havde som fodboldspiller.

- Der er ingen tvivl om, at fodbolden har givet mig vilje og evne til at sætte mig mål. Jeg ved, at selvom man står foran et fuldstændig blankt mål og skyder ved siden af med 50.000 tilskuere på tribunerne, så kommer der en chance mere. Hvis man bliver sparket ned, så må man rejse sig igen. Men det har været en lang sej kamp, siger Erik Bo Andersen og afviser, at det har haft nogen betydning, at han er en kendt person:

- Da jeg efter konkursen måtte finde mig et arbejde i en butik, og her vidste ejeren ikke, hvem jeg var. Så selvom man kender mig i fodboldkredse, så mener jeg ikke, at jeg har fået nogen hjælp af den grund. Men hvis man behandler folk ordentligt, så er det også det, de husker dig for bagefter, siger han.

Vanvittigt med genrejsning
Sammen med seks typehusfirmaer som blandt andre Hybel og Vestergaard Konstruktion har Erik Bo Andersen arrangeret en byggeudstilling. Her indgår i alt seks huse i udstillingen, som løber fra 1. oktober til i år til 25. februar næste år.

- De fleste holder byggeudstilling i sommerhalvåret, så der er nok at løbe til om sommeren. På den her årstid her har folk god tid og derfor god mulighed for at komme ud og se husene. Vi har nogle reservationer på nogle grunde og overvejer, hvornår næste etape skal skydes i gang, og her søger vi investorer, siger han inden han slutter:

- Det er fuldstændig vanvittigt med en genrejsning, efter det jeg har været igennem. Til andre der står over for det samme, vil jeg give dem det råd at få talt ud med familien om det og hold hovedet højt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.335