23948sdkhjf

Overenskomst: Byggeriet revser stigning i lærlingeløn

Stigningen i lærlingelønnen, som byggeriets nye overenskomst byder på, bliver fra flere sider kritiseret for at være "for voldsom" og "et skridt i den forkerte retning"

Elementer i overenskomsten

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad beskrev i går, er Dansk Byggeri og 3F’s Byggegruppe tirsdag eftermiddag blevet enige om en ny treårig overenskomst på bygge- og anlægsområdet. Nedenstående ses en række af elementerne i aftalen:

Social dumping:

Ret til at få oplysninger om underentreprenører til virksomheder med overenskomst
Fælles informationsmøder for udenlandske virksomheder og deres medarbejdere der er nye på det danske arbejdsmarked
Hovedentreprenører får et ansvar for deres underentreprenørers overholdelse af overenskomsten
Værktøj til at løndannelsen i højere grad tager udgangspunkt i kompetencer frem for i mindstelønnen – uanset hvilket land man kommer fra

Lønstigninger:

Mindstelønnen stiger med seks kroner i timen over de næste tre år
SH-satserne stiger med to procent over de næste tre år
Akkordprislisterne stiger med 5,8 procent over de næste tre år
Lærlingenes lønninger stiger med 1,7 procent om året

Bløde forhold:

Ret til fuld løn under forældreorlov
Bedre sikring ved barns første sygedag
Ret til seniordage

Arbejdsmiljø:

25 procents udvidelse af den opsøgende og vejledende arbejdsmiljøindsats på byggepladserne
Fælles arbejdsmiljøpolitisk initiativ for at målrette arbejdstilsynets indsats

Uddannelse:

Fokus på kompetenceudvikling i byggebranchen
Flere får mulighed for at gå fra ufaglært til faglært
Bedre oplysning om muligheden for at læse videre med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse

Kilde: Fagbladet 3F

Den treårige overenskomst for knap 80.000 ansatte i byggeriet er landet, og blandt reaktionerne fra flere virksomhedsledere er en kritik af, at lærlingelønnen stiger. Det sker med 1,7 procent om året.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at lærlingelønnen stiger. Mange små virksomheder synes allerede i dag ikke, at de har råd til at tage en lærling ind, lyder det blandt andet fra Martin Skou Heidemann, adm. direktør i Skou Gruppen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Lærlingelønnen nærmer sig niveauet for en svend, og det er et skridt i den forkerte retning. Der ér forskel på, hvad en murersvend og en murerlærling kan - især i den første del af perioden, fortsætter han og bliver bakket op af Claus S. Rasmussen, adm. direktør i Egil Rasmussen A/S.

- Det er dyrt nok for os at have lærlinge i forvejen. Stigningen er for voldsom, siger han.

Også kritik af akkordlønstigning
Claus S. Rasmussen fortæller, at de fleste af hans ansatte arbejder på akkord, og også stigningen i lønningerne her betegner han som "voldsom".

Akkordlønningerne stiger samlet med 5,8 procent over de næste tre år.

Trods stigningen i lærlingelønnen vil Skou Gruppen også fremover tage de unge i lære, forsikrer Martin Skou Heidemann.

- Vi har 25 lærlinge lige nu, og det vil vi blive ved med at have - også selvom lønnen stiger, siger han.

Læs flere reaktioner på OK: Byggeriet er åbne over for tiltag mod social dumping

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268