Importør henter 700 teleskoplæssere på et år
Franske Manitou er med helt i front på verdensplan blandt teleskoplæssere. Og franskmændenes danske forhandler, Scantruck A/S, er allerøverst i hierarkiet til at hive maskiner ud af fabrikken. Den danske importør og forhandler er netop blevet hædret for at have aftaget flere end 700 maskiner i 2016.
"Det gør os til den Manitou-forhandler i verden, der har aftaget det største antal maskiner. Foruden at glæde os over den fine plakette, giver det os en helt unik placering i Manitous forhandlernet med mulighed for at påvirke udviklingen af maskinerne og tillige sikre os nogle fornuftige indkøbspriser, som naturligvis kommer vore kunder til gode", siger direktør Bo Sundroos hos Scantruck.
De flere end 700 maskiner har forsynet Scantruck A/S samt firmaets datterselskab i Sverige, Scantruck AB, og Scantruck Rent2Rent.
"Der er solgt i alt 1450 Manitou-maskiner i Norden og de baltiske lande i 2016. Deraf tegner Scantruck sig altså alene for næsten halvdelen. Der er hovedsagelig tale om teleskoplæssere, men også en del lifte og truck", siger produktchef Claus Bjerregaard. Sammen med direktør Bo Sundroos og Scantrucks Business Manager for Sverige, Anker Lemvig, modtog han prisen på et salgsmøde for Manitou Nordics.
Sigh