23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Overenskomst der afspejler tiden

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Så kom overenskomsten for byggeriet i hus - med et par mindre svinkeærinder. Men modsat TV-serien Badehotellet, der kører én sæson ad gangen, taler vi om tre år i byggeriet.

Og overenskomsten afspejler i sin helhed det øjebliksbillede i samfundet, vi står midt i, nemlig en byggesektor, der har god fremdrift, og hvor udsigterne ser fornuftige ud, med de usikkerheder, der nu engang er.

Så er det også kun rimeligt, at der falder lidt ned i lønningsposen, og det er også til alles bedste, at der sættes ind overfor social dumping, samt at der sker en helt nødvendig kompetenceudvikling, så branchen står bedre rustet til fremtiden.

Et stort problem i byggeriet er fortsat for mange arbejdsulykker. Og det har man så endnu en gang sat fokus på. Det er set ske før, og det vil givetvis ske igen. Det ér svært at komme ulykkerne til livs, men det må og skal være et mål at få nedbragt antallet.

Arbejdstagersiden har i årevis arbejdet ihærdigt på at få indført et reelt kædeansvar. Det kom heller ikke i denne omgang. Arbejdsgiverne er fortsat ikke villige til at tage den økonomiske hæftelse for en anden juridisk enhed.

Og selv om information om underentreprenører nu formentligt kan flyde lidt mere frit på forespørgsel, er der tale om oplysninger, som alligevel kommer frem på de såkaldte 48-timers møder.

Alt i alt en overenskomst, der balancerer tingene lidt og har fokus på at rette op på de mest ømme tæer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109