Entreprenørerne har millioner til gode

Danske entreprenører har et trecifret millionbeløb til gode til efteruddannelse. De skal bruges, mener B. Nygaard Sørensen

Virksomhederne betaler årligt små 500 kroner pr. medarbejder i til voksen- og efteruddannelse, så virksomhederne kan få tilskud, når deres medarbejdere er på AMU-kurser.

Det er umiddelbart ikke noget stort beløb, men mange bække små giver som bekendt en stor å. Over årene har der ophobet sig 2,5 mia. kroner, penge som arbejdsgiverne har indbetalt, men som ikke er blevet udbetalt igen, disse penge tilhører reelt arbejdsgiverne.

- Jeg synes, det er rigtig mange penge. Der ligger en opgave for os i at få dem brugt, så vi kan få uddannet vores folk. Vi har en række uddannelsesprogrammer, så vi vil meget gerne bruge dem, og vi har en forventning om, at medarbejderne tager imod de tilbud. Men det afhænger jo også af, om de vil det, siger Mikkel Baastrup, adm. direktør i B. Nygaard Sørensen A/S til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Stort fald i AMU-tilgange
Pengene der indbetales til efteruddannelse, opkræves af den kollektive indbetalingsordning til AUB og bruges til at udbetale løntabsgodtgørelse, når medarbejdere deltager i AMU-efteruddannelse på de tekniske skoler.

Siden 2009, hvor finanskrisen rasede, er antallet af kursister på AMU-uddannelserne faldet med hele 75 procent. Det er disse uddannelser, som støttes, og andelen af byggeriets indskud til voksen- og efteruddannelse til cirka 174 mio. kroner. Hos Dansk Byggeri ser man helst at de penge kommer tilbage til virksomhederne.

Sagen kort

Danske virksomheder betaler årligt små 500 kroner pr medarbejder til voksen- og efteruddannelse.

Siden 2009 er tilgangen til AMU-uddannelserne raslet ned med 75 procent.

2.483 mia. kroner til voksen- og efteruddannelse ligger derfor ubrugt hen i Undervisningsministeriet.

Cirka syv procent af de penge skønnes at være indbetalt af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen.

- Det er rigtig mange penge, som ligger og hober sig op, og beløbet vokser yderligere i 2017. Det er virksomhederne, der har indbetalt dem, og så det er deres penge. Det vigtigste for os er, at pengene kommer tilbage til dem i en eller anden form. Nogle af pengene kunne bruges til at forbedre bonusordningerne til virksomheder, der tager lærlinge, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.

Bonus for lærlingeansvar
Efteruddannelse var et stort tema, da industrien tidligere i februar underskrev en ny overenskomst, og emnet forventes også at kommet på bordet under byggeriets igangværende overenskomstforhandlinger.

Ifølge Louise Pihl vil emnet senest komme op igen, når der senere på året bliver taget hul på de nye trepartsforhandlinger. Her forventes det, at formålet med de 2,5 mia. kroner i VEU-puljen også skal diskuteres. Tilbage hos B. Nygaard Sørensen er man positivt stemt over for den løsning.

- Vi har ikke overvejet muligheden for, om pengene kan komme til udbetaling, så en bonusordning for at tage lærlinge lyder som en god ide. Det er ofte de mindre mestre, der tager det største lærlingeansvar, og dem der yder, skal også belønnes for det. Men muligheden for efteruddannelse skal stadig være der, siger Mikkel Baastrup.

Læs også: Virksomheder har dårlig tid til efteruddannelse