De seneste år har der været bred politisk konsensus om, at erhvervslivet skal lettes for administrative byrder. Unødige danske regler skal forenkles og helst afskaffes. Direktiver og forordninger fra EU, hvor Danmark har påtaget sig dukserollen og overimplementeret, skal ses efter i sømmene og harmoniseres på niveau med andre lande, så virksomheders konkurrenceevne bliver forbedret til gavn for væksten og beskæftigelsen.

Det er årsagen til, at først den tidligere regering nedsatte Virksomhedsforum for enklere regler, mens den smalle Venstre regering her i foråret nedsatte Implementeringsrådet. I begge fora kan erhvervsorganisationerne, virksomhederne og borgere indberette regler, der lægger beslag på unødigt mange ressourcer, som vil kunne bruges mere fornuftigt til at effektivisere driften og skabe nye arbejdspladser.

Tager sig til hovedet
Mens den politiske intention klart er til stede med hensyn til at lette de eksisterende byrder, kniber det til gengæld stadigt med at ramme skiven hvad angår de nye regler.

Mest aktuelt er reglen om, at alle virksomheder, der byder på opgaver i EU-udbud, skal udfylde det fælles europæiske udbudsdokument, ESPD.

Dokumentet blev indført sammen med den nye udbudslov fra årsskiftet 2016, og Danmark var blandt de kun ca. fem EU-lande, der har implementeret forordningen og indført det nye fælles dokument ved fristens udløb. Det er endnu et eksempel på Danmarks duksedrengsstatus i EU, men værre er det, at dokumentet er dybt kompliceret, administrativt meget vanskeligt at udfylde og behæftet med store tekniske vanskeligheder at håndtere.

Blandt Håndværksrådets medlemsvirksomheder tager man sig til hovedet over det nye dokument, hvor virksomhederne bl.a. bliver bedt om at svare på, om de og deres tilsynsorgan, hvad det så end måtte være, er dømt for børnearbejde og andre former for menneskehandel som defineret i artikel 2 i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2011736/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 202/629/RIA (EUT L101 af 15.4.2011, s 1). Vi går selvfølgelig hverken ind for børnearbejde, menneskehandel, terrorisme og de mange andre emner, som vores medlemmer nu bliver spurgt om, men det er helt ude af proportion at spørge om det på denne måde.

Rent volapyk
Enhver kan høre, at det er rent volapyk. Men eksemplet er blot et af mange, og det siger sig selv, at ingen virksomheder har forudsætninger for at sætte sig ind i teksten, og at det derfor kun er frygten for at blive diskvalificeret i tildelingsrunden, som tvinger dem at bruge dage og tusindvis af kroner til rådgivning for at udfylde dokumentet.

Alternativt må virksomhederne helt opgive at udfylde skemaet og dermed undlade at deltage i EU-udbuddet, hvilket naturligvis heller ikke er nogen farbar vej for hverken erhvervslivet eller ordregiverne, der ønsker at indhente fleste mulige tilbud i håb om at få det bedste tilbud til opgaven.

Indbragt sagen
I Håndværksrådet har vi forståelse for, at der fornuft i at benytte et europæisk standarddokument, når der udbydes opgaver over EU’s tærskelværdi på fem mio. euro - svarende til ca. 38 mio. kr., hvor virksomhederne byder på kryds og tværs af EU’s landegrænser.

Men et dokument i den sværhedsgrad og så administrativt tungt kan man naturligvis ikke byde de små og mellemstore virksomheder, der i forvejen er dem med de færreste ressourcer.

Håndværksrådet har derfor indbragt sagen for Virksomhedsforum for enklere regler, og den lander nu på regeringens bord. Den nye regering har derfor et ansvar for at løse knuden op, men da ændringer i EU systemet kan have lange udsigter, kan en mellemløsning derfor være, at regeringen tager initiativ til at afholde workshops for virksomhederne - alternativt helt suspenderer kravet om at danske myndigheder skal bruge ESPD-en ved EU-udbud.

Regeringen må i dialog
I Tyskland har man således valgt en anden fortolkning af den nye udbudslov og kravet om at benytte ESPD, end vi har i Danmark. I Tyskland fortolker de nemlig EU-forordningen således, at myndigheden ikke har pligt til at kræve, at virksomhederne skal udfylde en ESPD ved udbud, men at ordregiveren derimod har pligt til at tage imod en ESPD, hvis en virksomhed af sig selv skulle finde på at vedlægge de europæiske dokumentet i sit tilbud.

Det er måske også løsningen herhjemme. Under alle omstændigheder må regeringen tage en dialog med EU Kommissionen, der sikrer en lettere tilgang til ESPD for de små og mellemstore virksomheder.

Alternativet er, at de seneste års politiske bestræbelser på at lette de administrative byrder får karakter af den gamle slager: "Hen til kommoden og tilbavs igen."

Af Håndværksrådets direktørkreds:
Ane Buch, Håndværksrådet
Børge Madsen, Dansk Autogenbrug
Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd
Frank R. Hansen, AUTIG
John Petersen, dofk – Danmarks organisation for
selvstændige frisører og kosmetikere
Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne
Karsten Høgild, Kristelig Arbejdsgiverforening
Michael Petersen, Danske Anlægsgartnere
Morten Frihagen, Dansk Håndværk
Ole Draborg, Danske Malermestre
Thomas Krebs, SKAD

Artiklen er en del af temaet Debat.