23948sdkhjf

Rambøll skal undersøge havmøllepotentiale i USA

Rådgiveren har vundet en opgave i delstaten Massachusetts

Potentialet for havvindmøller i USA er vurderet til mere end 2.000 gigawatt (GW) af det amerikanske Office of Energy Efficiency and Renewable Energy.

Det er næsten det dobbelte af nationens årlige elektricitetsforbrug, men alligevel stod landets første havvindmøllepark, ud for Rhode Islands kyst, først færdig i fjor.

Nu har Massachusetts Center for ren energi (MassCEC) tildelt Rambøll og samarbejdspartnere en kontrakt på en analyse af potentialet i staten Massachusetts på USA’s østkyst.

Analysen indeholder en række opgaver, hvor en af de vigtigste er evaluering af de havnefrontområder, som potentielt kan overtages og udvikles til offshore vindaktiviteter.

En drivkraft
Analysen vil resultere i en række ejendomsevalueringer, som kan fungere som en guideline for producenter, leverandører og private investorer, når de skal udvælge, hvor de vil fremstille komponenter til havvindmøller i Massachusetts og langs østkysten.

- Det er en rigtig spændende mulighed, fordi det positionerer os i centrum af en potentielt kæmpe udvikling inden for den amerikanske vindindustri. Rambøll har længe været en drivkraft i offshore vindindustrien i Norden og på tværs af Europa, så den erfaring og ekspertise, som vi kan bidrage med i dette projekt og til industrien, er uvurderlig, siger projektansvarlig hos Rambøll David M. Lis i en pressemeddelelse.

Globale eksperter
MassCEC analyseteamet inkluderer Rambøll, Apex og andre lokale ingeniørvirksomheder samt University of Massachusetts i Boston, Urban Harbors Institute og Tufts University.

Projektet binder førende globale eksperter inden for havvind sammen med erfarne lokale Massachusetts-ingeniører, miljø- og havneeksperter, researchere med specialviden om infrastruktur, havvindmøller og offshore vindenergiproduktion samt centrale medlemmer af den forsyningskæde, som kommer til at bygge den nye offshore vindindustri i USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282