23948sdkhjf

Udviklingsplan styrker bydel omkring SDU

Der investeres massivt i Campus Odense med Nyt Odense Universitetshospital, ny forskerpark og et endnu stærkere SDU

- Vi er seks centrale aktører, der har givet hinanden håndslag på især at få styrket indsatsen i forhold til vækst og virksomheder i campusområdet. Planen skal være med til at sikre, at vi får udnyttet de muligheder, der ligger i området. Det vil ikke blot komme Odense men hele regionen til gode.

Sådan siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) i en pressemeddelelse om udviklingen af Campus Odense, hvor en række store projekter er ved at blive ført ud i livet. Projekterne bliver nu understøttet af en ny strategisk udviklingsplan, udviklet i fællesskab af parterne Syddansk Universitet, University College Lillebælt, Freja Ejendomme, Syddanske Forskerparker, Odense Kommune og Region Syddanmark.

Stærk kommunikation
Den strategiske udviklingsplan fokuserer på fælles indsatser mellem parterne, og har blandt andet fokus på kommunikation og tiltrækning af virksomheder og vækst.

- Det skaber særdeles gunstige vilkår for vækst og jobskabelse inden for fremtidens erhverv, at virksomheder, universitet og udviklings- og testmiljøer ligger skulder ved skulder og samarbejder. Samarbejdet giver også en god synlighed til området, siger Bo Libergren (V), Formand for Udvalg for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

Det er med til at gøre Campus Odense til et af Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv.

Ny motorvejstilkørsel
- Det er unikt i europæisk sammenhæng, at et internationalt anerkendt universitet som SDU bygges sammen med et sygehus i topklasse som Nyt OUH. På den måde kan forskning, uddannelse, test- og kliniske miljøer kobles endnu stærkere sammen, siger Karsten Uno Petersen (S), formand for Innovationsudvalget i Region Syddanmark.

Campus Odense bliver en grøn og tilgængelig bydel. Det understøttes af stærkt opgraderet infrastruktur med ny tilkørsel til motorvejen, forlængelse af Munkebjergvej, den kommende letbane og etablering af en supercykelsti gennem området.

Der arbejdes også på at etablere et "Kundskabsstrøg". "Strøget" får flere mødesteder, der løber side om side med letbanen og supercykelstien gennem området og til resten af byen.

- På SDU glæder vi os over, at bydelen bliver yderligere udviklet, så vi sammen med andre kan skabe endnu mere værdi for det samfund, som vi er en del af, siger rektor for Syddansk Universitet, Henrik Dam.

Kaptain

Campus-bydelen

Nyt OUH står færdigt i 2022 og 7.500 arbejdspladser fordelt på 250.000 m2 etageareal (inkl. ny psykiatri)
SDU har cirka 21.500 studerende og 3.500 arbejdspladser i Odense fordelt på 250.000 m2
UCL har cirka 700 arbejdspladser fordelt på fire byer
Syddanske Forskerparker i Odense har 500 arbejdspladser og rummer mere end 60 virksomheder og organisationer med fokus på robot, sund- og velfærdsteknologi samt erhvervsfremme.
Cortex Park, som udvikles af Freja Ejendomme, har i dag 300 arbejdspladser og 200 boliger. Ved en fuld udbygning vil Cortex Park rumme ca. 4.280 arbejdspladser og 800 boliger. Cortex Park har plads til 140.000 m2 etageareal til erhverv og service.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112