23948sdkhjf

Hundredevis af hjorte bruger faunabro

Danmarks første faunabro fra 1999 er nærmest vokset sammen med to skove

Hundredevis af hjorte bruger hver måned faunabroen Jyske Ås til at vandre over Frederikshavnmotorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn.

Det viser kamera- og videooptagelser, som Vejdirektoratet foretog på stedet i slutningen af 2016.

Vejdirektoratet havde diskrete vildtkameraer stående ved passagen i godt seks uger, og i den periode tog kameraer placeret i hver ende af passagen omkring 500 billeder af hjorte hver.

- Det viser, at faunapassagen lige netop bruges til det, som den er skabt til - nemlig at sørge for, at den lokale hjortebestand kan bevæge sig rundt i området uden at skulle ud på selve motorvejen, hvor de risikerer at blive kørt ned, siger biolog Marianne Lund Ujvári fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Nyt dyr indtager broen
Særligt dådyr og kronhjorte har ifølge Marianne Lund Ujvári brug for at vandre rundt i store områder, og hvis man afskærer dem fra det, så risikerer man nedgang i bestanden og i sidste ende, at der kommer indavl i bestanden.

Ifølge Marianne Lund Ujvári er det især bemærkelsesværdigt, at billederne viser, at dådyr nu også bruger faunabroen i stort tal. Aarhus Universitet undersøgte brugen af faunapassagen i 2007, og dengang blev den stort set kun brugt af rådyr, som er den mindste hjort i Danmark. Derfor er det nyt, at passagen også bliver brugt af dådyr, der tilhører de mellemstore hjortearter.

- Det kan dels skyldes, at bestanden af dådyr i Nordjylland er steget, men det kan også være et tegn på, at dådyrene med tiden har taget faunabroen til sig, siger Marianne Lund Ujvári

Faunabroen er fra 1999 og dermed Danmarks første faunabro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109