23948sdkhjf

Vinduerne sikrer ro til lektielæsningen

Gammel papirfabrik omdannet til 199 moderne ungdomsboliger med støjreducerende vinduesløsning
På den stærkt trafikerede Tagensvej i København er en tidligere erhvervsbygning omdannet til attraktive moderne ungdomsboliger.

Med et trafikstøjniveau på op mod 72 dB samt vinduespartier fra gulv til loft har det været altafgørende at finde en tilfredsstillende støjdæmpende løsning i forbindelse med renoveringen.

For at overholde kravene til indendørs støjniveau var det nødvendigt at udvikle og dokumentere en projekttilpasset løsning.

Bag løsningen står Velfac og NRE, der fra starten allierede sig med Rambøll for at sikre optimering af vinduesdesign, støjniveau og funktionalitet.

Mange forskellige hensyn

Fra projekteringens start har det været meningen, at bygningen, der ligger langs en af hovedstadens mest trafikerede veje, skulle omdannes til moderne ungdomsboliger, og det har krævet en kraftig reduktion af støjniveauet inden døre.

- Støjreduktion er en kompleks teknisk problemstilling, der griber ind i mange aspekter ved et projekt og derfor skal håndteres tidligt i projekteringen, forklarer akustiker og civilingeniør Jesper Bo Andersen fra Rambølls akustikafdeling, der er blandt landets førende eksperter på feltet.

Udfordringen er først og fremmest, at der ud over de rent tekniske krav er en lang række andre hensyn, som skal gå op i en højere enhed: Arkitektur, indeklima, dagslys, brugervenlighed osv.

Frisk luft

Velfac og Rambøll gik fra starten af projekteringen i dialog med arkitekterne hos Arkitema og entreprenøren NRE om at designe såkaldte russervinduer specifikt til projektet.

Fordelen ved at benytte russervinduer til denne type renovering er, at vinduerne konstrueres med dobbeltruder, der åbnes henholdsvis øverst og nederst, så lyden udefra forhindres i at trænge udæmpet ind i bygningen, mens luften omvendt frit kan passere ind og ud.

På den måde opnås støjreduktion med mulighed for ventilation via vinduet. Det betyder, at beboerne med åbne vinduer ikke udsættes for trafikstøj over Miljøstyrelsens grænseværdi på 46 dB inden døre.

Op til tre meter høje vinduer

Velfac har udviklet russervinduer til flere trafikstøjbelastede etageejendomme. Denne gang lyder ordren på i alt 770 vinduer, fortæller projektsalgsdirektør John Christian Asmussen fra Velfac.

- Russervinduer er ikke standardelementer, og det betyder, at for eksempel dimensioner, profiltykkelser og antallet af tværposter hver gang skal tilpasses og designes specifikt til det pågældende projekt, forklarer han.

- Russervinduerne på Tagensvej er unikke, idet også bygningsreglementets krav om et maksimalt støjniveau på 33 dB med lukkede vinduer er overholdt, selv om den øverste del af det indvendige parti står permanent åbent. Det er meget funktionelt, at partiet ikke skal betjenes for at lufte ud, da partiet sidder tre meter over gulv, supplerer key account manager Pascal Kops fra Velfac.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266