23948sdkhjf

3XN designer kæmpe vandkulturhus i træ

Indbudt svensk konkurrence om ambitiøst projekt til 600 millioner kroner får dansk vinder.

3XN har vundet konkurrencen om at designe et nyt vandkulturhus i Linköping, der er Sveriges femtestørste by.

Den nye bygning får navnet "Vågen" (bølgen) og skal forene Linköping by med søen Tinnerbäcken – både i form og funktion.

Arkitekturen er inspireret af bølger, der skyller i land. Bygningen følger landskabets naturlige flow, og trapper nedad mod søen.

Vi ønskede at skabe en bygning, hvor arkitekturen henviser til bygningens funktion, og hvor bygningens bølgende facade og store panoramavinduer skaber en forlængelse fra svømmebassinerne til søen, siger Kim Herforth Nielsen, grundlægger og kreativ direktør, 3XN.

Med på projektet er også SLA, Hifab, Teknologisk Institut, WSP Sverige og Thornton Tomasetti.

Husets design består næsten udelukkende af træ. Tårnet, hvor kontorerne ligger, er placeret på bygningens nordlige hjørne for at undgå, at det skygger for søens bred og for torvet foran bygningen. Med sine store panoramavinduer og bugtende træfacade åbner bygningen op mod søen.

Et nyt torv med restauranter foran bygningen skal føre de besøgende hen til bygningens indgang. Når gæsterne træder ind i foyeren med dobbelt-højde til loftet, vil de hurtigt kunne danne sig et overblik og navigere rundt i bygningen og dens forskellige funktioner samt fire pool-områder.

Over 40 arkitektfirmaer bød ind på projektet, hvoraf fem finalister blev udvalgt. Foruden 3XN var det Zaha Hadid Architects, Erséus Arkitekter, Henning Larsen Architects og Liljewall Arkitekter.

Byggeriet, der skal opføres af svenske  går efter planen i gang i september 2017 og forventes afsluttet i 2021. Det samlede budget for projektet er på cirka 600 mio. kr.

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204