23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Der er flere veje at gå

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Tusindvis af unge går i disse uger og overvejer, hvilken uddannelsesvej de skal tage efter folkeskolen.

For mange er de gymnasiale uddannelser den mest naturlige vej at gå. De har måske allerede en idé om, at deres fremtidige erhvervskarriere skal være inden for jura, ingeniørvejen eller et helt tredje job, som kræver en studentereksamen eller en anden gymnasial uddannelse.

Andre vælger så gymnasiet, fordi "det gør de andre". Og det kan ofte ende med negative konsekvenser, fordi evnerne hos den unge ikke er til gymnasiet. I stedet kunne en erhvervsuddannelse være en langt bedre vej, men dette ligger ikke i tankerne, fordi kendskabet til den del af uddannelsessystemet og erhvervsliv ikke er til stede.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at en stor del af de unge i folkeskolen ikke kommer i erhvervspraktik, som folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) påpeger i dagens avis. Det er jo netop her, at virksomhederne ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen får muligheden for at give de uddannelsessøgende et indblik i livet på eksempelvis en byggeplads.

Derfor er det så utrolig vigtigt, at erhvervsuddannelserne hele tiden formår at gøre undervisningen bedre, så det også bliver attraktivt at søge uddannelserne. Og virksomhederne byder sig til.

For med et svendebrev står man mindst lige så stærkt, hvis det eksempelvis er ingeniørvejen eller drømmen om egen virksomhed, der er drømmemålet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11