Virksomheder skal selv gøre sig lækre

Socialdemokraten Mattias Tesfaye har sat sig som mål at åbne det, han kalder "de grå områder", så de unge kan se, hvad der foregår af spændende ting i de danske industrikvarterer

Han er en af de få politikere, der har et svendebrev, han er ivrig fortaler for bedre erhvervsuddannelser og han har været fagligt aktiv siden 1990’erne. Og så har han været medlem af hele fire partier - Danmarks Kommunistiske Parti Marxister-Leninister, Enhedslisten og SF - inden han i 2012 blev socialdemokrat.

Murer og folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) har ikke taget den stringente vej til en politisk karriere, men han har taget en vej, der gør ham i stand til med troværdighed at diskutere forholdene på de danske erhvervsskoler, værdien af håndens arbejde og den stigende akademisering.

Følger med den 35-årige politiker på Facebook, er det svært at overse, hvor ofte han bevæger sig ud i de områder, hvor virksomhederne ligger side om side. Selv betegner han det som "et forsøg på at åbne de grå områder op".

- Man kan se på Krak, at der mange steder i landet er masser af industriområder, som de fleste danskere ikke ved, hvad der foregår i. Det er ærgerligt, for der foregår mange spændende ting og mange unge ville få en øjenåbner, hvis de kiggede ind i en produktionsvirksomhed, der ud over at være virksomheder, også er uddannelsessteder, hvor de unge kan komme i praktik og senere få et spændende job, siger han.

Murer ved tilfældighed

Ifølge Tesfaye er et af problemerne, når de unge skal vælge uddannelse, at de kun kender den del af arbejdsmarkedet, som de selv har stiftet bekendtskab med - børnehaver, skoler, tøjbutikker og den slags. Derfor forsøger han nu, at gøre "de grå områder" mere synlige.

- I dag er det sådan, at 30 procent af de unge ikke kommer ud i erhvervspraktik. Det kan ikke være rigtigt, at man kan gå 10 år i folkeskolen uden at have været det. Erhvervspraktikken giver et indblik i en dansk arbejdsplads. Det er derfor en værdi, som det er vigtigt, vi stopper op og holder fast i, siger han.

At han selv endte med at tage en erhvervsfaglig uddannelse skete ved en tilfældighed, fortæller Tesfaye:

- Jeg kiggede i bogen "Hvad kan jeg blive?", og så faldt jeg over mureruddannelsen. Jeg kendte dengang ingen murere, men alligevel tilmeldte jeg mig uddannelsen. Det er altså helt tilfældigt, at jeg netop valgte den vej.

Ikke en blind vej

Skal flere unge i fremtiden vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet, så har erhvervsuddannelsesreformen fra 2013 givet de unge et skub, men den gør det ikke alene.

- Erhvervsuddannelsesreformen handlede om, at gøre erhvervsskolerne bedre og undervisningen på et højere niveau. Men det er vigtigt, at man ikke presser de unge til at tage en erhvervsuddannelse, men i stedet udfordrer dem på deres forestilling om, at kun gymnasiet åbner muligheder. Det gør erhvervsuddannelserne også. Mange håndværkere læser i dag videre eller stifter egen virksomhed. Masser af teknologiske opfindelser er opfundet af håndværkere og ikke på et laboratorium. Det skal vi have fortalt de unge. En erhvervsuddannelse er ikke en blind vej. Den åbner døre.

Virksomhederne har også et ansvar for, at der uddannes nok faglærte til at tage over, når de store årgange går på pension.

- Hele arbejdsmarkedet skal vænne sig til, at de unge i dag er anderledes end for 30 år siden, hvor ens far skaffede en en læreplads. Unge i dag har en stor forventning om, at de kan vælge frit på alle hylder. Derfor skal branchen gøre sig attraktiv, siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye
• Født 31. marts 1981
• Uddannet murer, men siden 2015 folketingsmedlem for Socialdemokratiet
• Tidligere næstformand for Socialistisk Folkeparti, men trak sig fra posten i december 2012
• Har været fagligt aktiv. Først som formand for murerlærlingene i Århus Amt 1999-2002. Siden bestyrelsesmedlem i murernes fagforening i Aarhus 1999-2003 og dernæst murernes fagforening København 2006-2012. I 2005-2006 var han formand for 3F Ungdom
• Har arbejdet som ungdomskonsulent for det daværende SiD (i dag 3F), med ansvar for at oplyse om arbejdsforhold i folkeskolen og på tekniske skoler. Han har desuden arbejdet som faglig sekretær i 3F med ansvar for at organisere nye medlemmer og forhandle overenskomster og lønaftaler med arbejdsgivere i byggebranchen
• Er blandt andet kendt for sit engagement for bedre forhold på erhvervsuddannelserne, sin kritik af social dumping og for en række udtalelser imod akademisering og ulighed
• Har blogget for Avisen.dk og Politiken.dk og skrevet ugentlige klummer for Ekstra Bladet. Derudover har han udgivet den skønlitterære roman ”Livremmen”, debatbogen om social dumping ”Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” og debatbogen ”Kloge Hænder - et forsvar for håndværk og faglighed”
• Bor på Vestegnen med sin kone og deres to drenge