23948sdkhjf

Entreprenører gør klar til dommedag

Luxury Survival Condo bygger luksuslejligheder under jorden, og i Danmark er entreprenører klar til lignende løsninger
Putin opruster i Rusland, og Trump er taget i ed som USA’s 45. præsident. Med hans motto "USA first" er der ikke meget hjælp at hente, hvis ukrainekrisen breder sig. Han har nemlig kaldt forsvarsalliancen NATO forældet.

Derudover rasler kineserne med sablerne, Nordkorea tester atomvåben, og endelig er der faren for islamistisk terror.

Dommedagsvarsler er der nok af, og derfor har den amerikanske virksomhed Survival Condo specialiseret sig i bygge underjordiske luksuslejligheder, som kan modstå alt fra skybrud til atomangreb.

- Vi mener, at det er klogt at have katastrofeplan og husly på plads, hvis behovet skulle opstå. Vores design omfatter planlægning af fysisk beskyttelse, psykologisk design og avanceret teknologi, som gør det muligt at overleve fem år i bunkeren, siger Larry Hall, ejer af Luxury Survival Condo på virksomhedens hjemmeside.

Mens krigene raser ovenpå på landjorden kan man altså hygge sig under jorden i op til fem år med langtidsholdbar mad i en af Survival Condos luksuslejligheder. Her kan man både få pool med vandfald, fitnesscenter, hjemmebiograf, indendørs park og wifi, som er bygget i en silo under jorden.

Introduktionsvideo
Luxury Survival Condo har lagt en introduktionsvideo på sin hjemmeside

Løsningerne er klar

Den dyreste lejlighed er den toetager store penthouse-lejlighed på 334 kvadratmeter. Den koster minimum 31 mio. kroner, hvorimod den billigste "kun" koster 10,3 mio. kroner.

Hos Dansk Beton er man klar, hvis efterspørgslen på lignende faciliteter skulle opstå herhjemme.

- Danske entreprenører og betonspecialister vil sagtens kunne levere den slags underjordiske konstruktioner. Rent teknisk og konstruktionsmæssigt er det i princippet bare at grave et dybt hul i jorden, og der er ingen tvivl om, at danske betonspecialister sagtens ville kunne levere materialerne til lignende systemer. Så hvis der opstår efterspørgsel, vil vi stå klar til at levere løsningerne, siger Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton.

Indtil videre er luksuslejlighederne bygget i Kansas, som ligger midt i USA, men firmaet oplyser, at de er i stand til at bygge en luksusbunker, hvor end køberen måtte ønske det.

Om Survival Condos luksuslejligheder
Typen 72 Atlas ”F” Missile Silos blev oprindeligt bygget af Army Corps of Engineers.
Siloerne er designet til at overleve direkte atomangreb.
Den øverste del af siloen har epoxy-hærdet betonvægge, der er cirka 270 centimeter tykke.
Kuplens på siloen kan modstå vind på over 500 MPH.
Anlægget er designet til at opretholde 75 mennesker i mere end fem år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113