23948sdkhjf

Ny udstilling om byens bygningsperler

I dag åbner en ny fotoudstilling om hovedstadens bevaringsværdige bygninger. Fokus er især på Amager og Islands Brygge
I dag er der godt nyt til alle med interesse i ældre arkitektur og bygningskultur.

Amager og Islands Brygge er i fokus, når borgmester for kultur- og fritid Carl Christian Ebbesen og direktør for Københavns museer Lene Floris åbner en fotoudstilling på Københavns Rådhus om bydelens bevaringsværdige bygninger.

Det er frivillige folk, dels folk fra lokalarkiverne og dels amatørfotografer fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg, der har gjort arbejdet.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag projektet, der handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens varierede bebyggelser.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejere og beboere får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er, at fotomaterialet er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Og midt i debatten om nyt kontra gammelt ligger Danmarks nye højhuse, som mange mener, at der vil komme flere af.

Men hvor i byerne kan højhuse placeres, hvilke hensyn skal der udvises i forhold til omgivelserne og hvorfor har gode intentioner i masterplanerne svært ved at blive gennemført til det færdige projekt?

I en artikel i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs blad, By & Land, stiller arkitekt Rie Øhlenschlæger skarpt på udviklingen i Aarhus og undrer sig over, at Aarhus laveste punkter skal bebygges med Aarhus højeste huse.

- Er det en god pointe, at man skal fremhæve byens profil ved at placere høje bygninger højest beliggende i byen og lade de laveste bygninger ligge i Ådalen, spørger hun.

Højhuse i Roskilde
På samme måde sætter cand mag, Knud Torm spørgsmåltegn ved nødvendigheden af højhuse i Roskilde. Han mener, at Roskilde Domkirkes bygningshøjde stadig bør være højest i Roskildes hierarki.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur inviterer alle med interesse i bygningskulturen til at være med ved åbningen af fotoudstillingen på Københavns Rådhus. Det er i dag 6. februar kl. 14.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109