23948sdkhjf

Lene Espersen, Danske Ark: Forandringer kræver frontløbere

Vi skal se muligheder i den cirkulære tankegang med fokus på genbrug, siger adm. direktør Lene Espersen
Lene Espersen, adm. direktør hos Danske Ark, der repræsenterer 650 medlemsvirksomheder var en af oplægsholderne ved Danske Byggecentres årsmøde forleden.

Hun mener, at en attraktiv fremtid for den danske byggesektor kræver mod til udvikling hos alle parter - ikke mindst bygherrerne.

- Jeg skyder dog også på mine egne medlemmer. Og bliver endda inviteret igen, selv om jeg kan lyde skrap. Der er brug for større fokus på totaløkonomien, som dækker hele bygningens levetid, siger hun.

Lene Espersen fortalte de mange fremmødte, at udgifterne til opførelse af bygningerne budgetmæssigt er en brøkdel i forhold til bygningens samlede levetid.

- En investering i højere kvalitet i byggeriet kan ofte være tilbagebetalt over en kort årrække fordi man reducere udgifterne til vedligehold og drift. Vi skal have mere helhedstænkning ind i byggeriet.

Tænk langsigtet
Og så er der et andet problem i byggebranchen, ifølge Danske Ark-direktøren:

- Der tænkes ikke langsigtet. Og fokuseres ikke på den merværdi, der skabes. Det er fortsat alt for meget fokus på, at det hele skal være billigt. Men der er en grund til, at Københavns Lufthavn valgte ædeltræ og ikke linoleum til sine arealer. Det er nemlig langt billigere i rengøring og vedligeholdelse, sagde hun.

Desuden efterlyser hun smartere arkitektkonkurrencer:

- Vi må holde op med at spilde millioner af kroner på at producere unødigt komplekse projektforslag, når det til syvende og sidst er den gode idé, der tæller. Og så skal vi se muligheder i bæredygtigt byggeri og i den cirkulære tankegang, hvor vi genbruger og forædler produkter på ny, mener Lene Espersen.

Her ligger et nyt forretningsområde med stort potentiale.

- Men det kræver frontløbere - både modige bygherrer og innovative arkitektvirksomheder - som tør og tror på, at cirkulær økonomi er vejen til et mindre ressourcekrævende samfund.

Læs også: " Til kamp mod spild af tid og materialer ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119