23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Isolering - med og uden fyld

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der er voldsom debat i isoleringsbranchen i øjeblikket, og beskyldningerne fyger mellem medierne, involverede virksomheder og andre interessenter.

Helt konkret kan man holde sig til en række eksempler, der er kommet frem, som tilsyneladende påviser snyd med energitilskud, samt slet og ret eksempler på sjusket og uprofessionelt udført arbejde.

Hvorvidt der er hold i beskyldningerne, skal vi ikke tage stilling til, men der går som bekendt sjældent røg af en brand uden ild. Baseret på tilgængelige oplysninger kan man nok godt konstatere, at der kan være grund til selvransagelse i dele af isoleringsbranchen.

Branchen er ganske enkelt ikke gennemskuelig, og det bør man gøre noget ved. Det er uforsvarligt at udbetale støttekroner på kvadratmeteropgivelser, der tilsyneladende ikke er dokumenterede.

Der må kunne fremskaffes en skudsikker dokumentation for udbetaling af et tilskud. Ikke nok med det, der er faktisk folk, der betaler for at få efterisoleret, og som regner med, at huset bliver lunere at opholde sig i, og at varmeregningen falder en smule. Når forventningerne ikke bliver indfriet, kan det skyldes to ting; enten er forventningerne ikke afstemt ordentligt med kunden forinden, eller også er der snydt på vægtskålen.

Andre brancher har garantiordninger og uafhængige kontrolordninger, enten gennem anerkendte brancheforeninger eller på anden vis et troværdigt og gennemskueligt system, der sikrer kvaliteten i arbejdet. Det må også kunne etableres i isoleringsbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111