23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Køge Kyst, Deas og Gaihede
Køge Kyst

Tove Skrumsager Frederiksen, som siden efteråret 2015 har været projektchef i Køge Kyst med særligt ansvar for byggeri og anlæg, tiltræder 1. april stillingen som projektdirektør.

På posten afløser hun Jes Møller, der efter eget ønske stopper som projektdirektør og fremover vil varetage udvalgte opgaver i Køge Kyst som projektchef.

Tove Skrumsager Frederiksen, som er uddannet civilingeniør fra DTU i 1995, har bred erfaring som leder hos offentlige myndigheder og offentlige selskaber. Hun har desuden haft ledelsesansvar for store anlægsprojekter og for by- og trafikplanlægning - bl.a. forberedelse af letbanen på Ring 3, fuldautomatiske p-anlæg i Københavns Kommune samt planlægning og anlæg af Amager Strand. I 2008-11 var hun ansat i Køge Kommune, først som drifts- og anlægschef, dernæst som konstitueret teknisk direktør og endelig som chef for kommunens Ejendomscenter.

Foruden sin ingeniøruddannelse har Tove Skrumsager Frederiksen en master i organisationspsykologi fra RUC. Dansk Arkitektur Center

Jacob Holm, CEO i Fritz Hansen, er udpeget som medlem af for Dansk Arkitektur Centers bestyrelse.

Han erstatter samtidig Flemming Borreskov som formand for bestyrelsen. Regeringen og Realdania har et partnerskab om Dansk Arkitektur Center, der blev stiftet i 1985.

Dansk Arkitektur Centers nye bestyrelse består af: Jacob Holm, CEO i Fritz Hansen A/S (formand), Kristine Jensen fra Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt Aalborg Kommune, Jesper Nygård, adm.dir. i Realdania og Sigmund Lubanski, underdirektør i Erhvervsstyrelsen.

Deas

Gitte Jacobsen, direktionssekretær i ejendomsforvaltningsselskabet Deas, kan 1. februar fejre 25-års jubilæum. Gitte har arbejdet i en række forretningsenheder i Deas og varetaget mange forskellige ansvarsområder, bl.a. inden for bygherrerådgivning samt marketing- og kommunikation, inden hun i 2012 blev direktionssekretær.

Gitte har stor erfaring fra ejendomsbranchen, som hun har været en del af siden 1984. I 1992 kom hun til Administrations & Service Centret, som senere blev opkøbt af Deas (dengang Dan-Ejendomme).

Gaihede

Mikael Møller Ferslev, konstruktør fra Københavns Erhvervsakademi (KEA), er ansat som projektleder og bygherrerådgiver hos Gaihede, ingeniører & arkitekter. Mikael skal arbejde med vedligehold, renovering og ombygning af ejendomme.

Han har både været studiemedarbejder i rådgivningsvirksomheden og efterfølgende har han været ansat som projektleder i en årrække. I 2016 var han kortvarigt rådgiver i en anden virksomhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125