23948sdkhjf

Arkitekter skal tegne skybrudssikker oase

Arkitektvirksomheden Werk skal tegne skybrudssikker oase på Østerbro. Virtual reality giver en forsmag på landskabsdesignet
Tegnestuen Werk har vundet konkurrencen om et nyt byrum på Carl Nielsens Allé på Østerbro.

Som del af skybrudsplanen skal byrummet ændres til et intensivt grønt areal, der ved de såkaldte 100-års hændelser kan optage op til 450 kubikmeter regnvand, som en integreret del af arkitekturen.

Med et arkitektonisk greb, nemlig en ø placeret midt på stenbroen, bliver trafikale samt by- og miljømæssige udfordringer vendt til en fordel.

Resultatet bliver, hvis det står til arkitekterne, til et stærkt, sanseligt byrum, der samler alle de modsatrettede naboskaber.

"Et byrum der både respekterer de eksisterende kvaliteter, den historiske arkitektur og de øvrige naboers ønske om at vende livet ud mod byen igen", som Werk skriver i en pressemeddelelse.

Skybrudsplaner

Det nye byrum, Oasen, åbner for en række nye muligheder og fællesskaber, det vil sige plads til leg og aktivitet og rum til fordybelse - forenet i en vild og foranderlig natur midt i byen.

Byrummet vil, som del af skybrudsplanen, give oplevelser med vand både i dagligdagen og ved skybrud.

"Som i en oase vil vandet være et bærende element for planter, dyr og mennesker året rundt", siger arkitekterne.

Begrænsede grønne rum

Carl Nielsens Allé ligger mellem eksisterende grønne rum indenfor en radius af 500 meter - fodboldbaner mod syd og Kildevældsparken i nord. Dog er der begrænsede grønne rum, som udelukkende er for den lokale beboerskare.

Byrummet ved Carl Nielsens Allé skal ifølge planerne fungerer som et naturrigt samlingssted på Østerbro, med plads til udfoldelse, aktiviteter og ophold for både børn og voksne.

"Pladsens kuperede terræn kan udbygges og møbleres med forskellige legeredskaber, små byhaver, boldbaner, vanddysser og siddemuligheder. Tiltag, der bidrager til en ny identitet. Byrummet og alléen skal ligeledes tilpasses fremtidens klima for at mindske risikoen for oversvømmelse, både ved skybrud og hverdagsregn", skriver klimakvarter.dk

Regnvand fra kvarteret ledes via skybrudsledninger ned til Østerbrogade og herfra videre til havnen via Carl Nielsens Allé.

Virkningsfuld metode

For at få et overblik over projektet - der også får fokus på bedre trafikale forhold - bliver Virtual reality brugt som både formidler og borgerinddragelse i processen

Virtual reality er ifølge tegnestuen et oplagt redskab til at formidle det arkitektoniske rum på en tilgængelig og genkendelige måde.

"Og en utrolig virkningsfuld metode i forhold til at inddrage brugerne. Med virtual reality bliver det muligt at få en visuel og rumlige oplevelse af et sted, der endnu ikke findes.

"Metoden giver en intuitiv rumlige stemningsopfattelse, der normal er vanskelig at opnå i de tidligere faser af et byrumsprojekt", skriver klimakvarter.dk.

Projektet ventes færdigt i 2019 og er udviklet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Niras. Bygherre er Københavns Kommune.
Læs mere om: Werk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1