Experimentarium med nysgerrighed som drivkraft
En kobbertrappe som strengene i et dna-molokyle er en af de nye seværdigheder i fremtidssikret videnskabs-attraktion
En kobberklædt trappe?snor sig op gennem huset?og fordeler gæsterne i det?nyåbnede Eksperimentarium. (Foto: Adam Mørk)
Af Peter Kargaard
Ombygningen skal fremtidssikre et moderne Experimentarium, og har givet en fordobling af udstillingsarealet med i alt 16 interaktive udstillinger.
- Målet med arkitekturen er en radikal ændring af Experimentariums arkitektoniske udtryk. Fra at være en indadvendt bygning til nu, hvor Experimentarium fremstår udadvendt, imødekommende og levende, mener stiftende partner hos Cebra, Kolja Nielsen.
Experimentarium har siden 1991 lavet udfordrende og tankevækkende udstillinger i lokaler, der oprindeligt fungerede som tappehaller for Tuborg.
- Nysgerrighed er grundstoffet, Experimentarium er gjort af. Vi vil tænde en gnist i børn og unge og give dem lysten til at undersøge og forstå vores forunderlige verden. Nu får nysgerrigheden nye, spektakulære og fleksible rammer, og med tagterrassen er Experimentarium blevet styrket som helårsattraktion," siger Kim Gladstone Herlev, som er adm. direktør på Experimentarium.
Stablede bokse
Bygningens forskellige funktioner markerer sig i byen i form af stablede bokse, som forskyder sig fra basen og som åbner sig mod byen med store glaspartier, der sikrer kontakt til det naturvidenskabelige univers inden døre.
Boksene er beklædt med en let facade af perforerede aluminiumsplader, der står i kontrast til basen, hvor den eksisterende tegl er bevaret og understreger mødet mellem nyt og gammelt, mellem fortid og fremtid og mellem naturvidenskab og teknik. Samtidig danner perforeringerne et mønster, der formidler en historie fra fysikkens verden, om hvordan strømme af gasser og væsker ændrer sig, når de møder modstand. Facade-fortællingen er udviklet i samarbejde mellem Experimentarium og Cebra.
Et godt flow
Det første man møder er Helix-trappen, der med sin kobberbeklædning stråler gæsterne i møde, fra de passerer indgangspartiet.
- Trappen skal sikre et godt flow og skabe sammenhæng mellem etagerne. Samtidig konkretiserer den husets naturvidenskabelige fokus, fortæller Kolja Nielse.
- Under en workshop med Jakob Bohr, professor på DTU Nanotech, fik vi ideen til trappen som en abstraktion fra biologiens verden over strengene i et dna-molekyle. Hermed var ideen til Helix-trappen født, siger han.
Ståltrappen, der er 100 meter lang, vejer 160 tons og er beklædt med 10 tons kobber.
