23948sdkhjf

Københavnere planter træer i stor stil

I 2025 skal hovedstaden være betydelig mere grøn og frodig. Den vision er skudt godt i gang med træprojekt
I sin særlige strategi for bynatur har Københavns Kommune en målsætning om, at 75 procent af alle københavnere i 2025 skal opleve København som en grøn og frodig by.

Og med københavnernes hjælp er denne vision skudt godt i gang. I 2016 forærede Københavns Kommune nemlig lidt over 800 træer til naturglade københavnere, der i bytte har sagt ja til at plante, passe og pleje træet på egen grund.

Og selvom puljen fra 2016 på 2,6 mio. kroner til partnerskabstræer nu er opbrugt, så er københavnernes iver for at bidrage til en grønnere by stadig intakt.

Københavns Teknik- og Miljøudvalg har derfor besluttet at øremærke to mio. kroner til endnu flere partnerskabstræer i perioden 2017-2020.

- Projektet med partnerskabstræer har vist den enorme værdi, der opstår, når vi udvikler byen i samarbejde med københavnerne. Ikke nok med, at vi har fået bynatur steder, hvor kommunen normalt ikke kan komme til, så har projektet også styrket det lokale fællesskab i byen, hvor naboer, familier og bekendte er gået sammen om at gøre deres kvarter endnu grønnere siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), i en pressemeddelelse.

Antal af træer er uvist

Teknik- og Miljøudvalget har fundet de to mio. kroner i 2017-budgettet, hvor København i alt afsatte fire mio. kroner til træer.

Udvalget har i denne sammenhæng besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal plante træer for de resterende to mio. kroner i bydelene Vanløse, Vesterbro og i Indre by.

Mere konkret vil kommunen plante omkring 50 vejtræer fordelt på Borgergade, Sallingevej/ Jyllingevej, Hillerødgade og Kalvebod Brygge. Antallet af partnerskabstræer er derimod stadigt uvist, da det kommer an på, hvilke træer københavnerne ansøger om, og hvor store træerne er.

Alligevel er der ingen tvivl om, at to mio. kroner rækker længere, når der er tale om partnerskabstræer, end når der er tale om kommunalt anlagte træer. Det skyldes hovedsageligt, at københavnerne selv står for at plante de partnerskabstræer, som kommunen afleverer til dem.

Dyrere for kommunen

Når kommunen selv planter træer, er omkostningerne derfor også højere.

Særligt fordi det er dyrt at plante træer på kommunale veje, hvor asfalten skal graves op, og hvor man i nogle tilfælde skal flytte ledninger og etablere værn mod vejsalt.

Derudover er risikoen for hærværk større på store offentlige veje, hvilket er årsagen til at kommunen indkøber særligt store og dermed også dyrere træer til egne arealer, end når der er tale om partnerskabstræer.

brahe

Projektet
Københavns Kommune har i 2016 sagt ja til at forære 805 partnerskabstræer til københavnerne. De 513 er allerede plantet, mens kommunen pr. 1. januar 2017 har lavet aftaler med københavnere om at plante 292 træer i løbet af 2017.
Boligforeningen 3B i Folehaven har stået for den største plantning af partnerskabstræer i 2016. De har plantet 140 træer i december, men yderligere 95 partnerskabstræer plantes til efteråret 2017.
Et partnerskabstræ skal enten plantes på et areal med offentlig adgang eller et sted, hvor forbipasserende har et godt indsyn til trækronerne.
På kk.dk/partnerskabstrae kan københavnerne ansøge om partnerskabstræer, der er frit valg for antal træer og trætype.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125