23948sdkhjf

MT Højgaard ansætter projektudviklingsdirektør

Entreprenørfirmaet MT Højgaard har med virkning fra 1. februar ansat Claus Skytte som projektudviklingsdirektør i virksomhedens forretningsområde, Projektudvikling & OPP.

Claus Skytte er 49 år og kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i boligudviklingsselskabet Bonava Danmark A/S.

Claus har tidligere været ansat i MT Højgaard og har i den mellemliggende periode også arbejdet for NCC Property Development A/S, Arkitektgruppen A/S og Keops Development A/S.

- Vi ser frem til at få Claus Skytte med om bord. Claus har et stort netværk i ejendomsbranchen, er vellidt blandt vores kunder og kan tilføre yderligere kompetencer indenfor både boliger og erhverv til vores projektudviklingsteam. Og så er der travlhed i branchen og derfor masser af spændende opgaver, der ligger klar, siger divisionsdirektør i MT Højgaard Christina Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ansvar for øst

Claus Skytte får det overordnede ansvar for projektudviklingsaktiviteterne i den østlige del af Danmark.

Divisionen Projektudvikling & OPP holder til på MT Højgaards hovedkontor i Søborg.

Afdelingens igangværende projekter tæller blandt andet boliger på Frederikskaj, nyt hovedsæde til Orbicon samt boliger til PensionDanmark på den tidligere Sorgenfri Politistation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172