23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Store projekter skal holde sig på sporet

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Flere af de igangværende store bygge- og anlægsprojekter herhjemme kæmper med at overholde de fastlagte budgetter. Sidste år var det opførelsen af sygehusbyggeriet Nyt OUH i Odense, hvor rådgiverne måtte stå skoleret over for regionsrådet i Region Syddanmark på grund af en uventet budget-overskridelse på 1,3 mia. kroner. Og for nylig blev hele rådgiverteamet på det kommende supersygehus i Køge fyret af Region Sjælland på grund af en budgetoverskridelse på 350 mio. kroner.

Det viser med alt tydelighed, at en stram økonomisk styring af projekterne skal tages alvorligt. Og behovet er der åbenbart. Rådgivervirksomheden Niras har senest nedsat en særlig forretningsgruppe, som med voksende succes udfører økonomistyring i store projekter. Mantraet er, at økonomistyringen er en selvstændig disciplin.

Det er jo altid et stort spørgsmål, om økonomien holder, når først projekterne går fra projektering og til udførelse. Tidligere forskning har vist, at 80-90 procent af alle infrastrukturprojekter overskrider det oprindelige budget betydeligt. Og den rigtige prioritering af økonomien i projekterne er jo i sidste ende altid bygherrens ansvar.

Derfor må det også være i bygherrens interesse så tidligt som muligt at opsætte klare retningslinjer for, hvordan eventuelle budgetoverskridelser skal håndteres. For de dårlige eksempler kan nok ikke elimineres helt. Men man kan i hele byggeteamet have en plan, så byggeriet kan komme tilbage på sporet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141