DAGENS LEDER: Sociale medier kræver engagement
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Men med de sociale medier er vejen til den direkte kontakt med kunderne også blevet betydelig kortere. Eksempelvis oplever stadig flere installationsvirksomheder, at deres kunder bedømmer dem på nettet. Det viste en undersøgelse fra installatørernes organisation, Tekniq, i denne uge. Og det er jo nok ikke kun begrænset til installationsbranchen. For i takt med den øgede brug af sociale medier og udbredelsen af sites som Trustpilot, er det blevet en helt ny virkelighed for danske virksomheder.
Det bliver altså en mere naturlig del af det at drive virksomhed, at vejen til kritik fra kunderne er blevet ganske kort, og ikke længere begrænset til en sur e-mail eller en vred telefonopringning.
Derimod kan det hurtigt brede sig til en direkte skadelig shitstorm, hvis først kritikken tager om sig på de sociale medier. Selv én dårlig anmeldelse - berettiget eller ej - skal tages alvorligt og kræver hurtig reaktion fra virksomheden. Derfor bør de ansvarlige lave en grundig afstemning af forventningerne, når virksomheden engagerer sig på de sociale medier. For de sociale medier er vejen at gå, men det kræver også engagement. Ellers kan det koste dyrt.