23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe og Dansk Håndværk
Moe

Jesper Albrechtsen, stærkstrømsingeniør, er ansat som afdelingsleder for Industriinstallationer i den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe. Afdelingen af en del af divisionen Energi & Industri i København. Jesper har 16 års erfaring inden for elektriske anlæg samt ledelse, det seneste år som projektleder hos A.P. Møller Mærsk. Han har igennem sine tidligere ansættelser arbejdet på meget komplekse projekter både i ind- og udland. Jesper har derfor en solid faglig viden samt stærke ledelsesmæssige kompetencer.

Gerdur Klara Gardarsdottir, diplomingeniør, er ansat som fagingeniør, industrikonstruktioner, i Moes division Energi & Industri i København. Gerdur har syv års erfaring, de seneste tre år som ingeniør hos Wissenberg A/S. Her har hun beskæftiget sig med projektering af nybyggeri og renovering af almene boliger, inden for konstruktioner og geoteknik. Gerdur har endvidere undervist i stålkonstruktioner på Syddansk Universitet og har derfor stærke kompetencer indenfor dette område.

Michael Tillegreen Dagø, arkitekt, er ansat som rådgiver, bygherrerådgivning, i Moes divisionn Byggeri & Design i København. Michael har 18 års erfaring, de seneste seks år som projektleder hos Københavns Universitet. Hans karriere har været præget af en vekslen mellem den private rådgiverbranche og interne rådgiverjobs i den offentlige sektor. Michael har derfor opbygget solide rådgivningskompetencer, ved at planlægge og gennemføre projekter i både privat og offentligt regi, med stor succes.

Dansk Håndværk

Mads Okking, er ansat som faglig konsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk. Foruden at være udlært både som murer og stenhugger har Mads Okking en gymnasiel baggrund og har efteruddannet sig indenfor restaurering og bygningsbevaring på Center for Bygningsrestaurering. Han er også manden bag Foreningen for Bevaringshåndværkere, hvor tanken også har været at holde fast i det høje kvalitetskrav til håndværksarbejdet.

Mads Okking skal vejlede om byggeteknik og ankenævnsbehandling, men han kommer også til at tage sig af kerneopgave for en arbejdsgiverforening, som at rådgive medlemmerne om personale- og overenskomstforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11