Stenbygget vandmølleanlæg er blandt årets fund i Danmark
Et palisadeanlæg fra bondestenalderen og Skandinaviens ældste plankeveje er på Slots- og Kulturstyrelsens top 10-liste over de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 2016
Oftest har et palisadeanlæg indhegnet et højdedrag eller næs med en stor palisade af tætstillede stolper, som dermed afgrænsede et område fra det omkringliggende landskab. (Foto: Museum Nordsjælland)
Og i år byder listen på flere opsigtsvækkende og ældgamle konstruktioner fra datidens bygge- og anlægsbranchen. Blandt andet har man ved Frederikssund fundet et palisadeanlæg fra bondestenalderen.
Palisadeanlæg hører til blandt bondestenalderens mest gådefulde konstruktioner. De er kendt over det meste af Vesteuropa og knytter sig til de mennesker, som bosatte sig her efter landbrugets indførelse for omkring 5000 år siden.
Top 10-listen
Årets Top 10 tæller fund fra arkæologiske udgravninger til og med november 2016. For eksempel vil Guld-fundet fra Vikingeudgravningen ved Ribe først komme i betragtning til næste års liste.
Betingelserne for at komme på Årets Top 10 er, at fundene har tilført betydelig ny viden og kommer fra en ny, arkæologiske udgravning. Foruden Slots- og Kulturstyrelsens liste åbner Nationalmuseet i slutningen af januar den årlige danefæ-udstilling med fund fra det forgangne år.

En stor indhegning
Et palisadeanlæg kan bedst beskrives som en stor indhegning. Oftest har der været indhegnet et højdedrag eller næs med en stor palisade af tætstillede stolper, som dermed afgrænsede et område fra det omkringliggende landskab.
Desuden blev der ved Kastberg Å i Østjylland fundet Skandinaviens ældste plankeveje, mens man ved Hillerød fandt et stenbygget vandmølleanlæg.
- 2016 har budt på mange opsigtsvækkende arkæologiske fund og opdagelser. Årets fund gør os klogere på livet og dagligdagen for århundreder – ja årtusinder – siden. Der er fund i det store perspektiv som veje, skibe, møller og store palisader. Og så er der det nære liv, der fortæller om døden, med den rige barnegrav i Vendsyssel, en gravlæggelse i båd i Nordsjælland og den store fællesgrav i Odense, siger enhedschef for Fortidsminder ved Slots- og Kulturstyrelsen, Dorte Veien.
Ældre end tidligere fund
Det var arkæologer fra Museum Østjylland, der fandt resterne af den ældste plankebyggede vej i Skandinavien. Takket være en kulstof 14-datering har man kunne fastslå, at vejanlægget stammer helt tilbage fra bondestenalderen og dermed er op mod 1.000 år ældre end tidligere fundne tømmerbyggede veje i Danmark.
Og så kan et unikt fund af et 1.250 år gammelt skibsvrag være en vigtig brik i historien om dansk skibsfart fra en periode, som er relativt uafdækket.
Årets top 10-liste
• Palisadeanlæg fra bondestenalderen, Frederikssund, Roskilde Museum
• Parterede dyr i en grav, Glostrup, Kroppedal Museum
• Skandinaviens ældste plankeveje, Kastbjerg Å, Museum Østjylland
• Sjælden gravform viser kontakt mellem Limfjorden og Wales, Aars, Vesthimmerlands Museum
• Stenbygget vandmølleanlæg, Hillerød, Museum Nordsjælland
• ”The missing link” – brikken i historien om dansk skibsfart, Storstrømmen, Vikingeskibsmuseet
• Barnegrav med gravgaver, Nordjylland, Vendsyssel Historiske Museum
• Danmarks største helleristningsfelt, Bornholm, Bornholms Museum
• Huskatte fra Romertiden, Aalborg, Nordjyllands Historiske Museum
• Fællesgrav i Odense, Odense Bys Museer.