Anlægsentreprenører ønsker opdaterede klageregler for kystsikring
Helt nødvendige kystsikringsprojekter trækker ofte ud i årevis, fordi der er protester fra enkelte grundejere. På Anholt er øens hovedvej raseret, og her efterlyser man også kystsikring
2
Billeder
Jyllinge Nordmark nord for Roskilde var hårdt ramt af stormen Bodil i 2013. Her ses en mobildæmning lagt ud i byen. (Foto: Colourbox)
Af Christian Brahe-Pedersen
Stormen Urds hærgen over landet 2. juledag viser endnu engang, at reglerne for kystsikring skal opdateres.
Det mener Danske Anlægsentreprenører, for igen har ikke mindst områderne omkring Roskilde Fjord været hårdt ramt af forhøjet vandstand.
Særligt området Jyllinge Nordmark nord for Roskilde har været i farezonen, og samme by blev hårdt ramt, da stormen Bodil i 2013 ødelagde mange huse. I skrivende stund har byen dog ikke oplevet så store skader som i 2013.
Siden Bodil er Roskilde og Egedal kommuner gået sammen om et kystsikringprojekt, der kan beskytte de truede boliger ved Roskilde Fjord.
Men klager mod projektet, som først skal behandles i Natur- og Miljøklagenævnet, har indtil nu forsinket projektet, og selvom klagenævnet har opprioriteret processen med at behandle klagerne, forventer nævnet først at have en afgørelse til april.
Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører Niels Nielsen medgiver, at forsinkelser af sådanne projekter er vilkårene, når der er indløber klager mod dem. Men selvom man skal tage hensyn til alle parter, er der behov for at se på klagereglerne.
- Helt nødvendige kystsikringsprojekter trækker ofte ud i årevis, fordi der er protester fra enkelte grundejere. Man skal naturligvis tage hensyn til den enkeltes interesser, men politikerne bør tage klagereglerne op til revision, for vi har set for mange eksempler i de senere år på, at samfundsgavnlige projekter forsinkes på grund af protester, siger Niels Nielsen.
Større statslig rolle
Samtidig er udgifterne til kystsikringsprojekterne ofte et af de største stridspunkter. Og derfor bør staten påtage sig et større ansvar.
- Udfordringerne i konkrete kystsikringssager stopper ikke med enighed om behovet for kystsikring, men typisk opstår der uenighed om fordeling af udgifterne, og om hvordan kystsikringen skal udføres. På den måde er projektet for Roskilde Fjord ikke unikt, men det viser klart, at staten må have en meget større og aktiv rolle i sikringen af vores kyster, siger Niels Nielsen.
Problemer på Anholt
I den ende af landet er spørgsmålet om kystsikring også blevet aktuelt med Urds hærgen
På Kattegat-øen Anholt er øens hovedfærdselsåre skyllet i stykker to steder og er ikke længere farbar. Samtidig har havet ifølge Ritzau også ædt et hjørne af øens campingplads.
Anholt har omkring 145 fastboende, og de har flere gange efterlyst, at hovedvejen kystsikres. Men intet er endnu sket.
- Den rigtige løsning er en kantsikring, så vi undgår, at vejen bliver ædt af havet, når det stormer. Der ligger et projekt klar for vejen. Problemet er bare, at grundejerne herovre er for få til at løfte hele den økonomiske byrde, siger Liselotte Arentz Sørensen, der er formand for Anholt Borgerforening, til Ritzau.
Beboerne råder over seks millioner kroner. Men man mangler omkring 10 millioner kroner, før pengene rækker, og Liselotte Arentz Sørensen påpeger over for Ritzau at det bedste ville være at lave en permanent sikring.
- Nu skal der så laves endnu en lappeløsning, hvor der sejles noget stabilgrus herover, så vi kan få lavet en nødvej, siger Liselotte Arentz Sørensen til Ritzau.
Kystbeskyttelsesloven
Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det den enkelte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom, men oversvømmelser kender ingen grænser, og Miljø- og Fødevareministeriet har i september 2016 offentliggjort en kystanalyse, der viser, at kystbeskyttelse virker mest hensigtsmæssigt, hvis den etableres sammenhængende og over en større kyststrækning.
Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det den enkelte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom, men oversvømmelser kender ingen grænser, og Miljø- og Fødevareministeriet har i september 2016 offentliggjort en kystanalyse, der viser, at kystbeskyttelse virker mest hensigtsmæssigt, hvis den etableres sammenhængende og over en større kyststrækning.
