DAGENS LEDER: Tid er penge - også i byggeriet
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
En simpel måde at komme forsinkelserne til livs er selvfølgelig at have nogle mere optimistiske tidsplaner, der ikke bare tager sig godt ud på papiret, men også er realistiske i forhold til arbejdet på byggepladsen.
I et debatindlæg i gårsdagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad gjorde faglig-teknisk konsulent i Danske Malermestre Nina Ejs opmærksom på problemet set fra malervirksomhedernes side. For når tidsplanerne skrider, så bliver malervirksomhederne oftere bedt om at forcere arbejdet, og det går ikke bare ud over malerarbejdet, men kan også gå ud over kvaliteten, som maleren er i stand til at give.
Det er jo nok ikke mærkeligt, at ikke mindst malervirksomhederne oplever skredet i tidsplanerne i og med, at de jo typisk indtræder i byggeriets slutfase, hvor et forsinket byggeri for alvor er under pres.
Der ligger derfor ikke mindst et stort ansvar hos byggeriets rådgivere og entreprenører i at kunne opstille mere realistiske tidsplaner. En mere tidlig involvering af byggeriets parter i hele byggeprocessen kan være en vej at gå, og det er heldigvis også blevet mere fremherskende i de senere år.
For en bedre dialog mellem alle parter kan langt hen ad vejen skabe et bedre produkt, der sikrer kvalitetsarbejdet i den sidste ende. Men også skaber et billigere byggeri.