23948sdkhjf

Boligudvikler rykker ind i Køge Kyst

Bonava køber to byggefelter og vil opføre 124 boliger
I to separate handler har Bonava, det tidligere NCC Bolig, netop købt byggeret til godt 12.000 etagekvadratmeter på Søndre Havn i Køge.

Her er planen at opføre byggerier med i alt 124 lejligheder.

- Vi ønsker at give flere mennesker et alternativ til de dyre boligkvadratmeter i hovedstaden. Søndre Havn ligger både kyst- og bynært, og med den nye jernbane kan man være i København på under en halv time, siger adm. direktør i Bonava, Torben Modvig.

Bonavas investering omfatter byggefelterne SH 2-1 og SH 2-2 på Søndre Havn, der er en del af det store Køge Kyst-byudviklingsområde.

Sælger af byggefelt SH 2-1 er Casa Nord, der sammen med Kuben Byg har udviklet det første projekt på Søndre Havn. Casa Nord vælger i stedet at satse på byggefelt SH 3-1, som er deres tredje byggefelt i området.

Sælger af byggefelt SH 2-2 er Køge Kyst P/S, som ejes af Køge Kommune og Realdania By & Byg. Her glæder projektdirektør Jes Møller sig over handlen.

- Der er nu for alvor kommet gang i udviklingen af Søndre Havn, og vi er særligt glade for Bonavas kompetence og erfaring indenfor udvikling af attraktive boligområder. Vores vision om byliv, social bæredygtighed og mangfoldighed passer fint med Bonava’s tanker om hyggelige nabolag, siger Jes Møller.

Der foreligger allerede lokalplan for begge byggefelter, og Bonava forventer at sætte de første ejerlejligheder til salg i sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12