Trekløveret puster liv i infrastrukturen
Det falder i god jord hos byggeriet, at regeringen lister fremtidige infrastrukturprojekter. Omvendt mangler der ambitioner for uddannelse
Den borgerlige trekløverregering vil blandt andet arbejde for at sænke skatten for erhvervslivet, øge væksten med 80 mia. kroner, skabe bedre konkurrencevilkår og foretage en række investeringer i infrastruktur.
Derudover ønsker regeringen at inddrage erfaringer fra andre lande, når det skal besluttes om, og i givet fald hvordan, Boligjobordningen skal videreføres.
Fra Dansk Byggeri høster det især ros, at regeringen igen puster liv i nødvendige infrastrukturinvesteringer.
- Infrastruktur skaber vækst hedder det i regeringsgrundlaget, og det er jo lige, hvad det gør. Vi noterer med stor tilfredshed, at vi nu får en mere konkret liste over kommende projekter, og at den nye regering er meget tydelig i tonen om infrastruktur, som en afgørende forudsætning for vækst, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
På den politiske ønskeseddel er der blandt andet en midtjysk motorvej, en udvidelse af E45, en havnetunnel i København, udvidelse af Hillerødmotorvejen samt en fortsættelse af elektrificering af jernbanen.
Fradrag for de små
Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet noterer sig med glæde, at regeringen præsenterer en række vækstmål, men savner at små og mellemstore virksomheders rolle og bidrag til jobvæksten bliver nævnt mere eksplicit i regeringsgrundlaget.
- Vi ser meget gerne, at regeringen målretter initiativer imod de små og mellemstore virksomheder. Det kan for eksempel være særlige skattebegunstigelser som et fradrag i selskabsskatten for mikrovirksomheder, siger han.
Håndværksrådet beklager desuden, at der bliver skabt usikkerhed om håndværkerfradraget, hvilket kan føre til usund hamstring af håndværkerydelser frem til 2017.
Plus og minus
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har analyseret regeringsgrundlaget og opstillet det i positive og negative elementer. På den positive side fremhæver FRI, at 50 procent af Danmarks energiforbrug fra 2030 skal leveres fra vedvarende energi, at udliciteres af offentlige opgaver fremover skal prioriteres og at regeringen lægger op til at styrke virksomhedernes adgang til at rekruttere dygtige udenlandske medarbejdere.
Omvendt er knasterne ifølge organisationen, at der mangler en plan for de langsigtede investeringer i infrastrukturen og at der er behov for markant at løfte investeringerne i forskning og uddannelse, hvis ambitionerne i regeringsgrundlaget skal indfries.
Fremtidens arbejdsmarked
På arbejdsmarkedsområdet lægger VLAK-regeringen blandt andet op til at etablere et partnerskab om fremtidens arbejdsmarked - også kaldet "Disruptionrådet".
Partnerskabet bliver for arbejdsmarkedet parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre og skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Rådet skal desuden se på, hvordan man kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.
Det bliver hilst velkommen i LO, at både arbejdsgivere og lønmodtagere skal være med til at diskutere fremtidens arbejdsmarked.
- Vi har allerede foreslået statsministeren et sådant råd og jeg er glad for, at han har lyttet, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Læs mere om den nye regering: " Oppositionen langer ud efter erhvervsskattelettelser ".
Læs mere om den nye regering: " Den liberale journalist ".
Læs mere om den nye regering: " Cowi: Godt at regeringen satser på infrastruktur ".
Byggeriets nye ministre
• Finansminister Kristian Jensen (V)
• Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)
• Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)
• Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
• Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
• Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
• Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
• Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
• Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
• Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Kilde: Statsministeriet
• Finansminister Kristian Jensen (V)
• Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)
• Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)
• Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
• Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V)
• Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
• Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
• Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
• Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
• Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Kilde: Statsministeriet
Dokumentation
Det står der i regeringsgrundlaget:
• Arbejdsmarked - regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.
• Erhvervsliv - regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. Derfor vil regeringen fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr. Regeringen vil løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande. Regeringen vil desuden lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte.
• Iværksætteri - regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvordan det kan blive lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store.
• Boligjobordningen - der skal tages stilling til om, og i givet fald hvordan, Boligjobordningen videreføres. Regeringen vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra andre lande.
• Infrastruktur - regeringen ønsker at gennemføre flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infrastruktur. Det kan være en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Regeringen vil i de kommende år investere i en elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og Roskilde-Kalundborg. Strækningen Ringsted-Rødby elektrificeres som led i Femern-projektet.
• Klima - regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af Energikommissionens arbejde. Det er regeringens mål, at Danmark skal være det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår.
Kilde: Statsministeriet
Det står der i regeringsgrundlaget:
• Arbejdsmarked - regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.
• Erhvervsliv - regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. Derfor vil regeringen fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr. Regeringen vil løbende overvåge danske virksomheders konkurrencevilkår og årligt benchmarke dem op imod andre lande. Regeringen vil desuden lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte.
• Iværksætteri - regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvordan det kan blive lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store.
• Boligjobordningen - der skal tages stilling til om, og i givet fald hvordan, Boligjobordningen videreføres. Regeringen vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra andre lande.
• Infrastruktur - regeringen ønsker at gennemføre flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infrastruktur. Det kan være en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Regeringen vil i de kommende år investere i en elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og Roskilde-Kalundborg. Strækningen Ringsted-Rødby elektrificeres som led i Femern-projektet.
• Klima - regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af Energikommissionens arbejde. Det er regeringens mål, at Danmark skal være det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår.
Kilde: Statsministeriet
