DAGENS LEDER: Klage-adgang er en demokratisk ventil
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
I de senere år har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Natur- og Miljøklagenævnet svinget mellem ca. 190 og 350 dage. Målet er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved det nye Planklagenævn skal være seks måneder.
Det nye Planklagenævn skal i øvrigt holde til i det nye Nævnenes Hus i Viborg, hvor flere statslige klagenævn samles i denne tid, og hvor det er målet at skabe et stærk fagligt miljø, som styrker og effektiviserer sagsbehandlingen på en lang række områder.
Det er en del af det danske demokrati, at der er adgang til at klage over blandt andet kommunale og statslige afgørelser. Og det bliver der tilsyneladende i en grad, så de mange klagenævn har mere end svært ved at følge med. Det er ikke til at vide, om de mange klager skyldes, at den oprindelige sagsbehandling er for lemfældig og unøjagtig, eller om det er fordi borgerne, virksomhederne og de mange foreninger og organisationer har svært ved at acceptere en afgørelse og nærmest per refleks lige indgiver en klage?
Det er vel i virkeligheden heller ikke så afgørende. Så længe det at klage er en mulighed og en grundlovssikret ret, så skal man jo ikke klage!