23948sdkhjf

Rum Arkitekter udpeget til stor boligopgave

I Østerled, der nu skal gennemgribende renoveres, bliver der lagt vægt på udearealer der binder bebyggelsen sammen
Arkitektvirksomheden Rum er af Horsens Sociale Boligselskab udpeget til at fremtidssikre selskabets afdeling 3, Østerled.

I rollen som totalrådgiver skal tegnestuen varetage renovering og ombygning af syv boligblokke, som i alt omfatter 102 boliger.

Østerled er placeret på kanten af midtbyen og har samtidig god forbindelse til naturskønne områder ved Nørrestrand og Horsens Fjord.

Det gør boligerne attraktive for en bred gruppe af både børnefamilier og ældre. Samtidig ligger uddannelsesinstitutionen VIA University College lige rundt om hjørnet. Det giver god søgning på delevenlige lejligheder blandt studerende.

Partner i Rum, Tom Halling, er naturligt glad for at have vundet opgaven:

- Det er en stor glæde for os at være med til at løfte potentialet og fremtidssikre Østerled. Vores team er klar til at smøge ærmerne op og gøre brug af vores store erfaring med denne type komplekse renoveringsopgaver, hvor det er afgørende at beboerne oplever tryghed og tillid til byggeprocessen.

Tværgående forbindelse

Gennemgående for renoveringen og ombygningen af boligerne er, at der kommer nyt køkken og bad i alle lejligheder samt nye installationer og ventilationsanlæg. Nogle lejligheder får endvidere nye altaner mod syd og vest og så indrettes der fire helt nye familieboliger i tagetagen.

I designet af de fremtidige udearealer er vægten lagt på at binde bebyggelsen sammen. Dette opnår man bl.a. ved at fjerne en eksisterende garagebygning.

Herved åbner der sig en spændende øst-vest tværgående forbindelse gennem bebyggelsen, som på én og samme tid kommer til at åbne op og binde sammen.

På den tværgående forbindelse foreslås dels tre forskellige pladser, den aktive plads, fællestorvet og mødestedet, og dels tre haver, den vilde have, den farverige have og den spiselige have.

Disse pladser og haver kommer til at være et væsentligt bidrag i forhold til at binde område, bebyggelse og beboere sammen, siger arkitekterne.

Østerled Horsens
Omfang: Renovering og sammenlægninger til i alt 102 boliger samt nyt fælleshus
Bygherre: Horsens Sociale Boligselskab
Totalrådgiver: RUM
Underrådgivere: Labland + Rambøll
I designet af de fremtidige udearealer er vægten lagt på at binde bebyggelsen sammen.
Østerled er placeret på kanten af Horsens midtby. Med udsigt til nærliggende VIA University College.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113