23948sdkhjf

Branchen: Undersøgelse viser, at tilsyn virker

Det risikobaserede tilsyn virker og får virksomhederne til at forbedre arbejdsmiljøet, men det er ærgerligt at de ikke gør det af sig selv, mener fagbevægelsen
Det er på samme tid både en positiv og negativ historie, at en rapport nu har konkluderet, at en afgørelse fra Arbejdstilsynet får over 90 procent af virksomhederne til at rette op på problemerne.

Det er positivt, fordi det risikobaserede tilsyn har været en hjælp for virksomhederne, som derfor selv har været i stand til at rette op på arbejdsmiljøproblemerne, mener arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen.

"Det risikobaserede tilsyn sker i virksomheder, der har en historik i forhold til arbejdsmiljø, og som derfor har en grobund af forståelse for, at der er noget, der skal rettes op på. Dermed ser det risikobaserede tilsyn ud til at fungere", siger hun.

I Dansk Byggeri har man heller ikke oplevet medlemsvirksomheder klage over det risikobaserede tilsyn, forklarer Mette Møller Nielsen.

"Byggebranchen har mange tilsyn. Dem virksomhederne er trætte af er byggepladsrazziaerne, hvor virksomhederne oplever, at man kigger på bagateller", siger hun.

Inden påtale

Selv om rapporten vidner om, at systemet virker, og virksomhederne retter ind, når Arbejdstilsynet giver en påtale, så er der også en negativ side, mener Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet.

"Det her fortæller, at virksomhederne godt kan forbedre arbejdsmiljøet. Derfor kunne man godt ønske, at de havde gjort det, inden de fik en påtale. Der er mange steder virksomhederne kan henvende sig, hvis de vil have hjælpe til, hvordan de forbedrer arbejdsmiljøet - for eksempel til deres brancheorganisation eller til os - så kunne problemerne være blevet afhjulpet tidligere", siger han.

Læs mere om tilsyn: " Virksomheder retter ind efter afgørelse fra Arbejdstilsynet ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125