23948sdkhjf

Familieejede Eurodan-huse rekrutterer eksternt medlem til bestyrelsen

Marketingdirektør i Carlsberg skal bidrage med marketingindsigt og erfaring fra arbejde med værdisæt, som præger andre familieejede virksomheder
Marketingdirektør i Carlsberg Danmark Morten Boye indtræder nu i bestyrelsen hos den familieejede typehusproducent Eurodan-huse.

Morten Boye er 45 år og har en lang karriere inden for ledelse og marketing hos blandt andet familieejede Top-Toy, der står bag legetøjsforhandleren BR, og Lego.

Siden 2013 har han haft ansvaret for marketingfunktionen i Carlsberg Danmark.

"Det er et vigtigt skridt i eurodan-huses strategiske udvikling, at vi får endnu et professionelt bestyrelsesmedlem. Morten Boye bidrager med en bred marketingindsigt og erfaring fra blandt andet Lego og fra arbejde med de værdisæt, som præger familieejede virksomheder. Eurodan-huse udvikler sig samtidig meget tilfredsstillende. Vi kan sikre vores fortsatte vækst og udvikling af kompetencer med en aktiv bestyrelse, der bidrager med sparring og udfordrer os, så vi bliver dygtigere på alle områder og processer til fordel for kunderne", udtaler Eurodan-huses økonomidirektør, Rasmus Dahl, der er anden generation i virksomheden, hvor hans bror, Thomas Dahl, er adm. direktør.

Eurodan-huses bestyrelse har allerede professionelle bestyrelsesmedlemmer i dag i form af formand Hans Jørgen Cornett og Ole Walbom samt Eurodan-huses grundlægger Niels Christian Dahl, der er far til Rasmus og Thomas Dahl, som overtog ledelsen af familiefirmaet i sønderjyske Rødekro i 2010.

Udvikle brands

For 45-årige Morten Boye, der er uddannet cand.negot fra Syddansk Universitet, er bestyrelsesposten den første eksterne.

"I en årrække har jeg arbejdet med at udvikle stærke brands, og navnlig med strategisk ledelse og marketing, og det vil jeg have fokus på i bestyrelsen. Jeg synes, det er interessant at arbejde for en virksomhed med en lang historie, og hvor ejerne selv er med i det daglige. De udgør nogle stærke kvaliteter, som afspejler sig i driften og i kundekontakten. De kvaliteter vil jeg gerne være med til at udvikle yderligere sammen med resten af bestyrelsen og ledelsen", siger Morten Boye i en pressemeddelelse.

Eurodan-huse landede i sit seneste regnskab for 2015/2016 en omsætningsfremgang på 29 procent til 554 mio. kroner mens resultatet før skat endte på 20,3 mio. kroner - en stigning på 60 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109